Flere gange om ugen sætter Erik Nielsen sig på det offentlige bibliotek i sin hjemby i Canada og sender mails ud i den store verden til venner og familie.
Er man så heldig at modtage en af disse altid underholdende mails, er den underskrevet Erik den Røde. Og lige som sin navnkundige navnebror, sejler nutidens Erik den Røde i vikingeskib. Og vel at mærke ikke hvilket som helst vikingeskib; han sejler i verdens største rekonstruktion af et vikingeskib – Havhingsten fra Glendalough.
Erik Nielsen, som dansk-canadieren også hedder, er pensioneret geolog og erfaren sejler.
”Jeg har sejlet soling og andre små både siden 1973. Og så har jeg i kraft af min uddannelse som geolog sejlet med en række undersøgelsesskibe gennem tiderne”.
En smuttur til Danmark
Når Erik er om bord på Havhingsten står den tætbyggede, muskuløse mand solidt plantet i agterrummet, hvor hans barkede næver har et fast tag i bagbords skøde. (Skødet er det tovværk, som har fat i sejlets nederste del).
Pudsigt nok skulle canadiske Erik med de danske rødder via en international konference I Davos I Schweiz for at krydse veje med Havhingsten.
”Det var i 2001. På vejen hjem til Canada slog jeg et smut forbi Danmark for at besøge familie. Under besøget kom jeg til Roskilde for at se vikingeskibene. Det underlige er, at jeg har været geolog i 35 år, men egentlig skulle jeg have været historiker. Historie har altid været det, mit hjerte brændte for, så jeg måtte bare se vikingeskibene”.
Og det blev kærlighed ved første blik.
Geolog, guldgraver og gast
”Jeg har besøgt Vikingeskibsmuseet hver sommer lige siden og fulgte byggeriet af Havhingsten tæt. Da jeg hørte, at museet planlagde en sejlads til Dublin, besluttede jeg mig for, at det skulle museet ikke slippe af sted med uden mig. Jeg har alle dage drømt om at sejle et vikingeskib og dette er mit livs chance!”
Hvad håber du at opnå ved at sejle med Havhingsten?
”Hver sommer i hele min karriere som geolog har jeg været i ødemarken i det nordlige Canada og levet mine drømme ud. Jeg har været på opdagelsesrejser og på eventyr; jeg har ledt efter guld, kobber, zink og diamanter. Og det har været fantastisk, spændende og udbytterigt. Men historie er mit et og alt. Jeg er meget stolt af mine danske aner,” fortæller Erik den Røde, som er resultatet af en far fra Aakirkeby og en mor fra Haarlev.
”Jeg har altid elsket havet. Togtet til Dublin får det hele til at gå op i en højere enhed for mig; kærligheden til havet, kærligheden til historie og kærligheden til mine danske rødder”.
Arkæologi når det er bedst
“Jeg har selv arbejdet lidt med arkæologi I Canada. Projektet omkring Havhingsten er anderledes end noget andet jeg kender til. Efter min mening er ’Fuldblod på Havet’ arkæologi, når det er bedst: Der er de videnskabelige undersøgelser, der er udgravning, der er restaurering og konservering, der er rekonstruktion og til sidst test af resultaterne. Alt sammen samlet i et og samme projekt. Jeg tager virkelig hatten af for folkene på Vikingeskibsmuseet… jeg tror ikke, nogen andre kunne have gjort det lige så godt. Jeg er sikker på, at verden vil hæve øjenbrynene til sommer og jeg er stolt af at være med”.
Men det er nu ikke kun det storladne projekt, som har trukket Erik den lange vej fra Canada til Roskilde. Det er også en meget jordnær følelse:
”Hvad der motiverer mig?! Det er nemt at svare på; Der er ikke noget som at stå ved skødet bag et 112 kvadratmeter stort sejl under en stjerneklar himmel. Skibet er stille, du hører kun lyden af skroget mod bølgerne. Det kan ikke sammenlignes med noget andet… det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme!”.
Men spørger man dansk-canadieren, hvad der er det værste ved at sejle med Havhingsten, er der ikke mange ord:
Det smukkeste skib i verden
”Jeg har ingen forbehold over at sejle til Dublin. Jeg har den dybeste respekt for havet, for jeg har set havet fra dets værste side. Men Havhingsten er et smukt bygget skib… sikkert det smukkeste skib i verden. Det er velbygget og ekstremt sødygtigt og folkene der har kommandoen og sejler hende er dygtige sejlere, så jeg har slet ingen bekymringer, hvad skibet angår. Jeg håber bare min egen fysik holder”, siger Erik og slår over I engelsk:
”This is a young person's game and I am not young any more....only in my heart”.
50 år uden for Danmarks grænser har sat sine spor. Det danske sprog er med tiden blevet lidt rustent, men det er ikke noget stort problem om bord på Havhingsten.
”Jeg er beæret over den måde, besætningen har taget mig under sine vinger på så at sige. Ind i mellem er jeg jo lidt langsom i opfattelsen. Jeg rejste fra København, da jeg var 10 år og der er ofte noget på dansk, jeg ikke helt forstår. Men de andre gaster er skidegode til at hjælpe. Egentlig er det jo meget at forlange af besætningen, at den skal favne folk, som ikke kan dansk, men det har den gjort og jeg har fået venskaber for livet om bord på Havhingsten. Og jeg glæder mig enormt til at sejle med disse venner”.
Datter og søn er stolte
”Ja, og så glæder jeg mig til at vise Havhingsten og det danske flag på vejen til Dublin. Jeg har altid ment, at et sejlskib er det smukkeste, der findes… og Havhingsten er helt sikkert i sejlskibenes superliga. Trist at jeg ikke var der, da det skulle bygges!”
Både Eriks datter, der er sygeplejerske I Winnipeg, og hans søn, der er politimand I Halifax, er fulde af beundring over deres far, som til sommer skal sejle verdens største rekonstruktion af et vikingeskib den lange vej fra Roskilde i Danmark til Dublin i Irland.
”Min søn er temmelig jaloux og ville selv sejle med hvert øjeblik, det skulle være, hvis ikke det var for de forhindringer, som vi alle kender til; en familie, et job og et hus der skal passes. Ikke alle kan tillade sig den luksus, det er, at sætte alt andet til side i to måneder og bare sejle. Det er fedt at være pensionist… jeg kan virkelig anbefale det!”.
Havhingsten er en rollemodel
”Jeg er virkelig stolt af at være en del af projektet. Som arkæologisk projekt er Havhingsten og ’Fuldblod på havet’ eksemplarisk og en rollemodel for fremtidens eksperimenterende skibsarkæologi. Og så er skibet ubeskriveligt smukt. Jeg kan slet ikke vente med at vise det frem til folk i Skotland og Irland. Havhingsten er slankt og fantastisk… og tanken om at for 1000 år siden sneg 200 sådanne skibe fulde af vikinger sig ind mod fremmede kyster, hvor folk intetanende gik rundt, giver mig gåsehud. Det er frygtindgydende at tænke på, det er forfærdeligt… og alligevel gør det mig på samme tid stolt”.
Tror du, sejladsen med Havhingsten for nogen betydning for dit liv?
”Hele projektet har bjergtaget mig og jeg overvejer faktisk at flytte tilbage til Danmark for resten af mit liv. Det har ligget dybt i mig længe… og der er jo kun et liv og en chance. Jeg er vild med træbåde og jeg elsker havet… og så elsker jeg at være dansk – så I har ikke set mig for sidste gang. Og selvfølgelig skal jeg sejle Havhingsten retur til Roskilde i 2008… ikke 10 vilde heste ville kunne holde mig væk”.
