Håndværk er kunsten at lave noget med sine hænder. At forme og skabe noget, der kan bruges af andre til at bygge, sejle eller erobre.
Vi har valgt at sætte fokus på de håndværk, der omgiver vikingeskibene, og som var helt uundværlige for vikingetidens søfolk.
Alt efter, hvornår I besøger Vikingeskibsmuseet, kan I gå i krigertræning, møde smeden, reblæggeren, væveren eller høre om maden i vikingetiden.
» Kig i kalenderen for at se hvilken håndværker, I kan møde, den dag I kommer - eller køb et sæsonkort, så I kan opleve alle de dygtige håndværkere.
Krig, kamp og skarpe våben
Havde du mon overlevet i vikingetiden? Vikingekrigeren fremviser sine imponerende våben og viser, hvordan man bruger dem. De fleste vikingekrigere var udrustede med økse og skjold, mens stormanden kunne have kostbare våben, som sværd, hjelm og ringbrynje. Krigskunst har været et håndværk, som man har lært sig og trænet, for at blive den bedste kriger og dermed kunne håbe på at vende hjem til familien efter togtet.
Reblæggerdage
Når man bygger et stort langskib som Havhingsten, har man brug for 2 kilometer håndlavet tovværk og reblæggeren havde en vigtig rolle at spille, når vikingerne skulle udruste deres skibe. Reblæggeren laver reb af sælskind, uld og hestehår til museets både.
Smededage
Smeden giver et særligt indblik i den svære kunst at håndtere det rødglødende jern. I kan komme helt tæt på den komplicerede - og mystiske - smedeteknik, når smeden former de ufatteligt mange skibsnagler, der skal til for at bygge et vikingeskib. Måske kan I hjælpe ved blæsebælgen, mens I får en snak om den spændende proces at smede jern til nagler og værktøj.
Væveren
Uden skibe - ingen vikingetid. Og uden sejl - ingen vikingeskibe! Det store, firkantede råsejl kaldes også for 'Dragens Vinge', for det var sejlet, der førte de udsmykkede langskibe på tværs af oceanerne. Ikke mange ved, at det tager mindst lige så lang tid at fremstillet et sejl, som det tager at bygge det skib, det skal hejses på. Se, hvordan væveren arbejder med uld og hør, og væver de lange banner af sejldug, der skal sys sammet til de store råsejl til vikingeskibene.
Madlavning i vikingetiden
Hvad spiste vikingerne på de lange togter, og hvad spiste de derhjemme. Der er ingen tvivl om, at maden har været meget vigtig for søfolkene ombord på skibene, for at de kunne modstå kulde og blæst uden at blive udmattede.
Men vikingerne havde ikke adgang til de samme råvarer, som vi har i dag. Så hvilke råvarer fandtes der i Norden i vikingetiden, hvordan tilberedte man maden over bål, og hvordan fik vikingerne maden til at holde på de lange sejladser?
Kokken - eller madsvenden, som han kaldtes ombord på langskibene - skulle virkelig kunne sit håndværk, for at der ikke opstod sult eller sygdom ombord.
Hvornår kan du møde de forskellige håndværkere:
Mød vikingekokken: 28. juni - 3. juli
Mød smeden: 26.-27. juni, 15.-18. juli, 23. juli - 1. august, 5.-6. august, 14.-15. august
Mød krigeren: 5.-11. juli
Mød væveren: 4. juli, 12.-14. juli, 22. juli, 2.-4. august, 7.-8. august
Møde rebslageren: 19.-21. juli, 9.-13. august
