Fire søndage i august vil der være hyggelig musikalsk stemning på Roskilde havn. Roskilde Havneforum inviterer til fire skønne og hyggelige musikoplevelser. Musikken, som de spændende artister kommer med, rummer alt fra gamle revyviser, standup med musik på, til den svenske multikunstner Gunhild Carling og pianomagi i verdensklasse.
Musik med udsigt
'Musik på kajkanten' foregår på Café Knarr, som ligger stemningsfuldt på Museumsøen ved Vikingeskibsmuseets bådeværft, og fra det store, hyggelige, udendørs serveringsområde er der udsigt til havnens mange smukke træbåde og vikingeskibe.
Program:
1. august kl. 14-16
Bente Kure & Leif Ernstsen
Når de to spiller på scenerne rundt om i landet, er det så meget mere end koncert: Det er standup med musik på.
Det er singer-songwriter på dansk, det er underholdning med holdning.
Det er vise viser, sanselige sange og mærkbare melodier.
8. august kl. 14-16
Lars Grand
Med et godt og smittende humør spiller og synger Lars Grand en skøn blanding af gamle revyviser og et hav af andre stemningsfulde viser og sange.
Lars Grand spiller også sømandsviser – og hvor lyder de bedre, end på Museumsøen blandt vikingeskibe.
15. august kl. 14-16
Gunhild Carling & Ulf Johansson Werre med Kansas City Stompers.
Det er endelig lykkedes for ’Roskilde Jazz Days’ at hente den svenske multikunstner Gunhild Carling til Roskilde for første gang.
Her optræder hun med den ekvilibristiske klavertroldmand Ulf Johansson Werre, den svenske super-bassist Lasse Lundström, den svenske trommeslager Roger Berg og resten af Kansas City Stompers.
22. august kl. 14-16 - AFLYST
Zam´Zurium
Et musikalsk festfyrværkeri.
De spænder meget bredt fra såvel danske som internationale covernumre samt egne kompositioner.
Repertoiret dækker alt lige fra rock, blues og funk til ballader, Feel Good og pop.
Skønne oplevelser på havnen
Kom på Roskilde Havn og oplev fantastisk stemning, når der er musik.
Nyd en kold øl eller vand fra Café Knarr, og nyd en eftermiddag på Roksilde Havn med hyggelig musikalsk stemning.
Koncerterne er gratis og spilles udendørs med masser af plads til alle.
Fakta om 'Musik på kajkanten'-koncerterne:
Hvor:
Alle fire koncerter kan opleves på Vikingeskibsmuseets Café Knarr, Vindeboder 20, 4000 Roskilde.
Hvornår:
Alle søndage i august 2021 kl. 14-16
Gratis:
Koncerterne er gratis og spilles udendørs med masser af plads til alle.