Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har i løbet af marts undersøgt en 6-7.000 år gammel boplads fra jægerstenalderen.
Bopladsen ligger på ganske lavt vand, blot 200 meter fra kysten ved Orenæs på Falster.
De helt særlige iltfattige forhold under vandet har gjort, at bevaringsforholdene på bopladsen er ekstremt gode så mange oldsager af for forgængeligt, organisk materiale, som kun sjældent findes ved udgravning på land, er bevaret til i dag.
Arkæologerne har blandt andet fundet dele af stenalderfiskernes stammebåde og deres redskaber lavet af træ og ben.
Ganske særligt for denne plads, er fundet af i hundredevis af tilspidsede hasselstager, som stenalderfolket har brugt til at lave et system af faststående fiskegærder af - i stil med nutidens bundgarn - for at lede fiskene ind i garn og ruser.
Klimatilpasning gennem 3000 år
Bopladsen ved Orenæs indgår nu i det billede arkæologerne er ved at danne sig af bosættelsesmønsteret i ældre stenalder i det område vi i dag kender som, Storstrømmen.
Undersøgelserne fortæller historien om fortidig befolkningsgruppes udvikling og tilpasning til det stigende havniveau, der medførte enorme forandringer for de mennesker, der levede tæt på kysten.
› <link 5098 - internal-link "Opens internal link in current window">Læs hele hele historien og se film og fotoserie her ...</link>