Ånden fra den første rekonstruktion af Skuldelev 3 'Roar Ege' lever videre i bådelauget på det nye skib 'Estrid Byrding'. Førsteskipper på 'Estrid Byrding' Nynne Romme er nemlig vokset op på 'Roar Ege', som hun har sejlet med siden hun var spædbarn.
Det nye laug har også en sprudlende arv at løfte efter Vikingeskibsmuseets første rekonstuktion 'Roar Ege' gik på pension i 2016 efter 33 års eventyr på havet.
Sejlet lever videre
Men det er ikke bare ånden, der lever videre på det nye skib. Også sejlet fra Vikingeskibsmuseets første rekonstruktion af Skuldelev 3 'Roar Ege', kommer til at stå spændt i vinden over 'Estrid Byrding'. Men først skal det ses efter i sømmene efter at have hængt oppe under loftet i bådeværftet de sidste seks år.
Nynne Romme folder det store uldsejl fra 'Roar Ege' ud på den åbne plads på Museumsøen. Hun kender det okkerfarvede sejl rigtig godt.
- "Der var noget der hed 'Roar-tøj' i min familie. Og det kom aldrig længere ind end værkstedet. Det er fordi det her sejl er helt smurt ind i okkerfarve og fedt. Og det bliver ens tøj også," fortæller hun.
Nynnes forældre var med til at bygge Vikingeskibsmuseets første rekonstruktion af et Skuldelevskib i 1982 ud fra optegninger af det lille handelsskib Skuldelev 3. Nynne husker tydeligt sejlturene med 'Roar Ege', som en fast del af sine sommerferier som barn.
Det er Vikingeskibsmuseets rigger Sune Krohn, der laver den endelige gennemgang af Roar Eges sejl. Han vurderer, at uldtråden, som sejlet er vævet af, har det godt, men hørtråden som de vævede uldbaner er syet sammen med, den er mør. Bådelaugets medlemmer skal derfor sy nye hørtråde i, der hvor der er huller i sejlet, inden det er godkendt og kan få et nyt liv ombord på 'Estrid Byrding'.
Nyt ungt bådelaug
'Estrid Byrding' blev sat i vandet første gang i maj 2022, men Nynne Romme og hendes medskipper Laura Bermark forelskede sig allerede i båden, da kølen blev lagt af bådebyggerne på Vikingeskibsmuseets værft.
- "Nynne og jeg har kigget på hinanden lige siden de lagde kølen til 'Estrid Byrding' og sagt; det der, det er vores båd," fortæller Laura Bermark.
Nynne og Laura er begge i starten af 30'erne og arbejder i sejladstjenesten på Vikingeskibsmuseet. De har altså gået og holdt øje med bådebyggerne de seneste 5 år, mens Estrid Byrding blev bygget. Det kribler derfor i dem begge for endelig at få lov til at tage på længere ture på havet i den nye rekonstruktion i løbet af foråret og sommeren.
Nye sejlere kan også være med
Allerede nu er der lige omkring 10 medlemmer af bådelauget, men de vil gerne være omkring 20 medlemmer, så de er sikre på at kunne komme ud og sejle så ofte som muligt. Laura Benmark er også skipper på 'Estrid Byrding' ligesom 3 andre medlemmer også bliver godkendt som skippere af 'Estrid Byrding' i løbet af forsommeren. Planen er at uddanne alle laugsmedlemmer som skippere på sigt, men man behøves ikke at have erfaring med sejlads for at være medlem af lauget.
- "Nu har vi jo en kerne af folk, der kan sejle. Så vi kan sagtens lære folk op. Man skal bare være klar på at lære at sejle og deltage i klargøring af båden. Hvert år skraber vi den gamle bundmaling af og ligger nyt på tjærer båden og ser om alt tovværk, sejl og rig er i orden," fortæller Nynne Romme.
'Estrid Byrding' kommer i vandet som en af de første både lørdag den 1. april, når alle museets skibe kommer i vandet. Her kan du måde Nynne, Laura og de andre medlemmer af Estrid Byrdings bådelaug.
» Du kan melde dig ind i det nye bådelaug på siden her...
Oplev søsætningen lørdag d. 1. april 2023
Laugsmedlemmerne gør bådene klar: kl. 9.30 - 12.30
Estrid Byrding kommer i vandet fra Bådeværftet på Museumsøen: kl. 10.00
Roar Helge, Skjoldungen, Kraka Fyr og Rana kommer i vandet fra Plænen foran Museumshallen: Mellem kl. 9.30 - 15.00
Havhingsten kommer i vandet fra Plænen foran Museumshallen: kl. 13.00
Ottar får fyldt 20 tons ballast i sig: kl. 10.00 -15.00
Cafe Knarr serverer Vikingegryde med lam og bacon, Vikingeplanke, forårssuppe og andet nordisk mad: kl. 10.00- 16.30
Vikingeskibsmuseet har åbent for arkæologiske påskeferieaktiviteter og rundvisninger i Museumshallen: kl. 10.00 - 16.00
» Læs mere om alle vores aktiviteter i påskeferien her...
De kostbare sejl af uld
Uldsejl var noget af det mest kostbare på et vikingeskib, og vi ved fra norske sagn at sejl ofte gik i arv fra skib til skib. Da et sejl er udsat for et stort pres er det vigtigt, at ulden er af særlig god kvalitet, der egner sig til sejl.
Siden 1977 har Vikingeskibsmuseet, med skibsrekonstruktør Erik Andersen som den utrættelige drivkraft, gennemført langsigtetede eksperimental-arkæologisk forskningsprojekter omkring fremstilling, forarbejdning og afprøvning af uldstoffer til råsejl. Det har han gjort i tæt samarbejde med væveren Anna Nørgaard, der har vævet flere af museets sejl i hånden. De fleste maskinvæve er nemlig ikke i stand til at væve uldstoffer, hvor kæmmede dækhår indgår i tråden.
Bare det at spinde et tyndt og tætsnoet garn i Estrid Byrdings størrelse ville have taget ca. 4.000 timer, hvis det skulle gøres i hånden på samme måde som i vikingetiden.
'Roar Eges' (og nu 'Estrid Byrdings') garn er ikke spundet i hånden, men på maskine. Sejl er til gengæld vævet i hånden på en gammeldags horisontal trampevæv. Sejlet er 45 m2 stort og blev fremstillet af Aune Solfrid Steigen og hendes vævere på Fosen Folkehøjskole i Rissa. Sejlet blev syet af sejlmager Niels Hansen, Nyhavn.
