Øl- og mjødsmagninger på Café Knarr - billetsalget er i gang

Ølsmagning på Café Knarr
2022-09-21

Fra midt oktober til start december arrangerer lokale bryggerier og Café Knarr en række øl- og mjødsmagninger med spændende smagsoplevelser.

Alle bryggerierne er fra Roskilde og omegn, og lægger stor vægt på bæredygtigt, lokalt samarbejde. 

Bryggerierne har 5 - 7 forskellige øl eller mjød med til hver af smagningerne, og det er en overraskelse, hvilke bryg deltagerne får fornøjelsen af at smage på og høre historien bag. 

Kom og vær med, når der smages på øl fra Thyras Bryg, Musicon Mikrobryggeri, SnippNiff Brewing og Herslev Bryghus. Og vi får også besøg af Snoremark Mjødbryggeri hele 2 gange.

Der skal købes billet for at få adgang til de enkelte smagninger, og der kan tilkøbes et lækkert vikinge-inspireret aftensmåltid, som passer godt til øl og mjød.

Læs mere om bryggerierne og hvad der serveres til de enkelt smagninger på Café Knarrs event side, hvorfra der også linkes til køb af billetter til de enkelte smagninger.

» Få mere at vide om bryggerierne og køb billetter...

Fakta om øl- og mjødsmagninger på Café Knarr i oktober, november og december 2022

Tid: kl. 18.00-20.30

Hvor: Café Knarr, Vindeboder 20, 4000 Roskilde

Datoer:
Fredag den 14. oktober: Thyras Bryg
Fredag den 21. oktober: Musicon Mikrobryggeri
Fredag den 4. november: SnippNiff Brewing
Fredag den 11. november: Snoremark
Fredag den 18. november: Thyras Bryg
Fredag den 25. november: Herslev Bryghus
Fredag den 9. december: Snoremark

Pris:
Smagning uden mad: 100 kr.
Smagning inkl. aftensmåltid: 175 kr.
Andre drikkevarer f.eks. vand, vin og kaffe kan købes under arrangementet

Bestilling og betaling: 

» Billetter kan købes på Billetportalen...

Sidste frist for at købe billetter er kl. 16.00 onsdagen inden arrangementet

For at deltage i arrangementet skal man minimum være 18 år.
Der er 60 pladser i alt til hvert arrangement og det bliver annonceret her på siden, når der er udsolgt.