Rejs ud - tag på opdagelsesrejse!

2021-10-01

Tag på en oplevelsesrejse rundt på museets område, hvor I løser spændende opgaver og samtidig lærer mere om vikingetiden og vikingernes sejladser.

Dato:
til
(museets åbningstid)

Frem til og med efterårsferien kan I tage ud på en opdagelsesrejse rundt på Vikingeskibsmuseet, på egen hånd, I jeres eget tempo. De fleste poster er placeret udendørs, så I kan nyde duften af saltvand og tjære og lyden af bådebyggerens økse, imens I løser de sjove og udfordrende opgaver. Brug f.eks. et solkompas, aflæs vinden, og find forskellene på krigs- og handelsskibe.

På jeres rejse rundt på museet vil I blive klogere på vikingernes skibe, deres tøj, deres brug af runer og hvordan de brugte naturen til at navigere efter.

Oplevelsesrejsen er baseret på et opgavehæfte, der kan købes for 25 DKK i museumsbutikken. Når rejsen er fuldført og opgaverne løst, kan børnene aflevere deres opgavehæfte i museumsbutikken i Vikingeskibshallen eller i billethuset på Museumsøen, hvor de vil få udleveret en præmie for en vellykket rejse. 

Hvornår:
Fra den 16. oktober til den 24. oktober 2021.

Det tager ca. 45-60 minutter at gennemføre rejsen, alt efter hvor længe man bruger på museets andre tilbud undervejs. 

Pris: 
Opdagelsessættet koster 25 DKK og kan købes i museumsbutikken. 

Opdagelsesrejsen kan desværre ikke gennemføres, hvis man sidder i kørestol, da en del af stoppene findes på ujævnt underlag.