Alle konkurrencedeltagerne havde på forhånd fået et konkurrenceprogram, som beskriver visioner, ønsker og krav til det nye museum, så formålet med besøget var først og fremmest, at de skulle opleve det sted, de skal til at arbejde med. Derfor bestod en del af programmet også af en udendørs rundvisning i regn og blæst, inden alle igen var tilbage i Vikingeskibshallens biograf til en sandwich, oplæg og spørgsmål.
Nu trækker de 5 teams for alvor i arbejdstøjet og vil over de kommende tre måneder udarbejde hver deres forslag til et nyt Vikingeskibsmuseum. Ud af dem vil dommerkomiteen udvælge op til 3 projekter, der skal arbejdes videre med i resten i af 2023, i tæt dialog med dommerkomiteen, Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune.
Det endelige vinderforslag offentliggøres til januar 2024.
» Få mere information om Arkitektkonkurrencen og de 5 udvalgte teams.