Ret beset ved vi i dag meget lidt om, hvordan vikingetidens flådeførere forholdt sig til sikkerhed og hvilke forholdsregler de traf, når flådefartøjerne stak til søs.
Givet er det imidlertid, at datidens tabstal ville få hårene til at rejse sig på os. Står sagaernes dramatiske beretninger til troende, har uvejr til havs nogle gange decimeret en flåde med en tredjedel eller mere.
Sikkert er det imidlertid, at vikingerne, som de garvede sømænd de var, har gjort hvad de kunne, for at bringe flest mulige fartøjer frem til bestemmelsesstedet… og har haft succes med det. Og havde vikingerne haft adgang til nutidens sikkerheds- og kommunikationsudstyr havde de brugt det.
Farligste farvande i Europa
På Vikingeskibsmuseet lægger man ikke skjul på, at det selvfølgelig er risikabelt at sejle i et åbent fartøj den lange vej fra Roskilde til Dublin – ikke mindst når sejladsen går gennem de farligste farvande i Europa – havet nord og vest for Skotland.
Derfor har museet besluttet, at sikkerheden til enhver tid går forud for det arkæologiske eksperiment.
”Sikkerhed er at betragte som summen af en lang række faktorer: Skibets tilstand, besætningens uddannelse og velbefindende, udstyr og ledsagefartøj for at nævne de vigtigste. Og så en række forholdsregler såsom at det er obligatorisk at bære redningsvest om bord, at der ikke må indtages alkohol og at alle besætningsmedlemmer har redningsdragt,” fortæller skipper Carsten Hvid.
Tilsyn med skibet
”Skibets tilstand overvåges løbende af skibets to bådebyggere, der kan vurdere og udbedre eventuelle skader, og rådgive skipper om mulige konsekvenser for den videre sejlads. Riggen tilses af skipper selv, som også er rebslager på museet. Derudover medbringer vi et ekstra ror og materialer og værktøj til reparation af skib og rig”.
Besætningens uddannelse omfatter deltagelse i sammenlagt 14 træningssejladser siden 2004, deltagelse i søsikkerhedskursus gennemført under ledelse af en tidligere instruktør fra Søværnet, førstehjælpskursus med projektets sygeplejerske og i weekenden 2.-3. juni en evakueringsøvelse, der afholdes i samarbejde med SOK, Søværnets Operative Kommando. Derudover har 20 besætningsmedlemmer gennemført et kursus i hårdtvejrs-sejlads ved Fosen Folkehøjskole i Norge. Og besætningen har indøvet et buddy-system, der inddeler hele besætningen i par, som er forpligtet til indbyrdes at holde særligt øje med hinanden.
Topmoderne udstyr
”På den teknologiske front er skibet udstyret med moderne navigations-, vejrmeldings-, kommunikations- og redningsudstyr. Udstyret sender automatisk information til andre fartøjer om Havhingstens identitet, position, rute, fart og antal ombordværende. Vi har også et såkaldt NavTex vejrmeldingssystem, som gør det muligt at følge opbygningen af lokale vejrsystemer på ruten. Derudover omfatter Havhingstens sikkerhedsudstyr blandt andet redningsflåder til i alt 80 mand, redningsdragter og redningsveste til hele besætningen,” fortæller Carsten Hvid.
Og så er der følgeskibe med Havhingsten fra Hundested til Dublin – et dansk fartøj og en besætning med erfaring fra Nordsøen på første halvdel af togtet og et skotsk fartøj med lokalkendskab til farvandene nord og vest for Skotland og i Det Irske Hav på anden halvdel af togtet.
”Følgeskibene skal om nødvendigt yde slæbeassistance, redde overbordfaldne, modtage syge og tilskadekomne indtil hjælp når frem, assistere ved en redningsaktion og varetage kommunikation med redningstjeneste i tilfælde af ulykke eller forlis,” slutter Carsten Hvid.
» <link frontend dokumenter status_maj07.pdf download>Hent projektets seneste status fra 1. maj 2007, udarbejdet af museets direktør, Tinna Damgård-Sørensen...
