En arkæologiinteresseret fisker fra Bisserup har gennem et langt liv opsamlet langt over 100 flintredskaber fra det lave vand i Bisserup Bugt ved Sydsjællands kyst ud mod Smålandsfarvandet.
I forbindelse med sit rusefiskeri i de lavvandede områder omkring Bisserup Bugt, fandt fiskeren store mængder af flintredskaber på havbunden, og ved systematisk at notere, hvor fundene stammede fra, opdagede han en hel række stenalderbopladser, der i dag ligger skjult under havoverfladen.
Se film om flintsamlingen fra Bisserup Bugt
Vi har lavet en film om den spændende flintsamling, og om hvordan man kan se på flint, om det er bearbejdet af mennesker.
» Du kan se filmen om flintsamlingen fra Bisserup Buget ved at trykke her ...
50 nyopdagede stenalderbopladser
Fundet af de mange ’nye’ bopladser er endnu en brik til forståelsen af den tidlige stenalder, og fundene giver unikke indblik i, hvordan man har beboet et område i stenalderen.
Særligt det store antal bopladser på et afgrænset område viser, hvor folk i stenalderen valgte at slå sig ned og kortlægningen er med til at afsløre de særlige mønstre, der gør sig glædende, når et fisker- og jægerfolk skal udnytte den omgivende natur.
Arkæologerne kan se, at der er tale om regulære bopladser netop fordi, der er fundet så meget bearbejdet flint i store koncentrationer.
Flint fra Ertebølletid
Bopladserne fra Bisserup Bugt har ikke tidligere været kendt af arkæologerne, så indleveringen af det store flintmateriale har stor betydning for museets arkæologer og det billede, de kan tegne af livet ved havet for 6.500 år siden.
Fundene viser, at stenalderjægerne har boet ved Bisserup Bugt gennem generationer. Det tyder på, at det har været et godt sted at bo med gode jagtmuligheder både på land og i vandet.
Flint var et vigtigt råstof
Flint var stenalderfolkenes vigtigste råstof. flinthuggerne har siddet på bopladsen og hugget store flintblokke i mindre stykker, så flintstykket kunne bruges til forskellige typer af redskaber.
De redskaber som stenalderfolkene fremstillede af flint, var blandt andet knive, pilespidser, økser, skrabere og andre redskaber til at jagt og bearbejdning af byttet.
”De startede med at bearbejde flinten ved at åbne flintknolden, og så kan de slå lange, tynde, og knivskarpe afslag af, og det er dem de bruger til alle mulige redskaber.
De laver f.eks. knive af de lange stykker afslag fra flinten.” Fortæller Flemming Rieck, museumsinspektør og seniorforsker på Vikingeskibsmusset.
Mange typer redskaber
Samlingen indeholder en masse pilespidser i forskellige former og størrelser. Disse pile er brugt til at jage med, og de små, skarpe projektiler har kunnet nedlægge endda store dyr, som krondyr og vildsvin.
Når flintredskabet blev slidt efter brug, blev det blevet kasseret og kastet væk. Der var store mængder flint i stenalderen, og det har været let for en stenaldermenneske at lave sig et nyt og bedre redskab.
Det er en af grundene til, at der nu kan findes så mange stykker flint i området.
Fakta: Hvorfor finder man flint under vandet?
Flintredskaberne er ofte det, der findes tilbage efter stenaldermenneskerne.
Flint er et stærkt materiale og det nedbrydes ikke ret meget af det lange ophold i vandet. Når der bliver fundet bearbejdet flint i et område, tyder det på, at der har boet folk.
For at undersøge det nærmere kan havbunden undersøges for flere fund og andet materiale, som træ eller knogler, der i særlige tilfælde også kan være bevaret under vandet.
Hvorfor ligger flintredskaberne under vandet?
I stenalderen var vandstanden lavere end den er i dag. De steder hvor stenaldermenneskerne valgte at bosætte sig, var de høje steder i landskaber, men også tæt ved vandet.
I løbet af de 6.500 år, der er gået siden stenaldermenneskene levede ved Bisserup, har landskabet og vandstanden ændret sig.
Vandstanden er steget siden stenalderen, så de steder hvor stenaldermenneskerne boede, ligger i dag under vand.
Det er derfor fiskeren ved Bisserup har fundet flintredskaberne under vandet.
Livet for 6.500 år siden
Størsteparten af lokaliteterne rummer fundmateriale, som kan dateres til Ertebøllekulturen, som er den yngste del af ældre stenalder.
Det er en lokalitet nær Ertebølle ved Limfjorden, som har lagt navn til denne fase af jægerstenalderen, og kan dateres til ca. 5400-4000 f.Kr.
Registreringen af de mange nye bosættelser fra ældre stenalder i Bisserups lokalområde er vigtig på flere måder.
Først og fremmest er der føjet nye brikker til forståelsen af bosættelsesmønsteret langs de sydvestvendte kystområde på Sjælland i ældre stenalders slutfase.
Samtidig giver den nye kortlægning af fundområderne, mulighed for at overvåge området meget bedre, når der planlægges fysiske indgreb i landskabet.
Flintsamling kan være en vigtig brik
Dette fund er spændende fordi det giver en masse ny viden om hvor der ligger fortidsminder.
”Vi på Vikingeskibsmusset er sat til at administrere kulturarven på havbunden omkring Sjælland, og der er vigtigt at vi får så god viden som overhovedet muligt. Det er særlig vigtigt i forbindelse med nye etableringer af f.eks. havvindmølleparker.
Der rykker museet ud, og undersøger området for stenalderbopladser, inden der bliver bygget nyt i området.” Fortæller Flemming Rieck museumsinspektør og seniorforsker på Vikingeskibsmusset.
Når museet ved hvor fundende er lokaliseret, så kan bygherrerne bedre vejledes i deres i anlægsarbejde. På den måde, ved museet hvor der er vigtige ting på havbunden at bevarer.
Når en bygherre skal udfører et arbejde i området, ved museet hvor fundende er lokaliseret, og inden deres anlægsarbejde begynder, kan museet vejlede dem og evt. nå at bevarer de vigtige fund på havbunden, inden der bliver anlagt nyt arbejde.
Fakta om den indleverede flintsamling:
• Samlingen er indsamlet over mange år, af en lokal fisker, der drev rusefiskeri.
• Fundene stammer fra Ertebølle kulturen og kan dateres til ca. 5400-4000 f.Kr.
• Flintredskaberne er blandt andet økser, knive og pilespidser.
