På kystvejlederuddannelsen bliver den maritime kulturhistorie i Norden formidlet gennem sejlads, roning, fiskeri, vedligehold af både og turfriluftsliv.
Der bliver skabt forbindelse mellem fortid og nutid, og de mange fælles oplevelser med at sejle de nordiske træbåde er med til at styrke deltagernes identitet og selvforståelse.
Uddannelsen kombinerer maritime traditioner og pædagogik. Det er med til at holde den maritime kulturarv i live og føre den ind i fremtiden.
Uddannelsen består af i alt 27 kursusdage med både praktisk og teoretisk undervisning, deriblandt en fem dages praktikperiode på Vikingeskibsmuseet eller en anden relevant institution.
Alt undervisning finder sted i forlængede weekender fra april til slutningen af september, med mulighed for at benytte et udvalg af Vikingeskibsmuseets træbåde til at øve sig i perioderne mellem undervisningen.
Tilmeld dig Kystvejlederuddannelsen
Tilmeldingsfristen for hele Kystvejlederuddannelsen er 1. marts 2025
Du kan se, hvordan du tilmelder dig her.
Det er muligt at tilmelde sig til dele af uddannelsen som enkeltkurser.
For at komme ind på kurserne på instruktør- og vejlederniveau, skal man have bestået en prøve svarende til det lavere rangerende niveau.
Kalender for kurserne og tilmeldingsfrister for enkeltkurser
Den klinkbyggede åbne båd - tradition, brug og vedligehold
Fredag den 4. til søndag den 6. april 2025
Pris: 5.900 kroner
Tilmeldingsfrist: 26. marts 2025
Bådførerkursus (praktisk duelighedsbevis)
Torsdag den 24. til søndag den 27. april 2025
Pris: 6.500 kroner
Tilmeldingsfrist: 17. april 2025
Instruktør 1 + 2
Instruktør 1:
Torsdag den 29. maj til søndag den 1. juni 2025
Instruktør 2:
Torsdag den 12. til søndag den 15. juni 2025
Pris: 12.200 kroner for hele instruktørdelen
Tilmeldingsfrist: 19. maj 2025
Vejleder 1 + 2 + 3
Vejleder 1 - Praktikforløb: Sejlads hos Vikingeskibsmuseet eller anden godkendt institution
Fem sammenhængende dage i løbet af sommeren 2025
Vejleder i sejlads og kystfriluftsliv 2:
Torsdag den 21. til søndag den 24. august 2025
Vejleder i sejlads og kystfriluftsliv 3:
Pris: 13.800 kroner den samlede vejlederdel
Tilmeldingsfrist: 1. juli 2025
Efter endt kursusforløb har den nyuddannede vejleder fuld kompetence til at undervise i sejlads- og kystfriluftsliv på højskoler, efterskoler, museer og pædagogiske institutioner.
Kontakt undervisningsleder Jakob Haahr
Mail: jha(at)vikingeskibsmuseet.dk,
Tlf.: 20 13 25 78
Læs mere om Kystvejlederuddannelsen her
En uddannelse med dybe rødder
Vikingeskibsmuseet står bag kystvejlederuddannelsen, som er lavet i samarbejde med blandt andet Sejladssamrådet. Uddannelsen har et stærkt fokus på sejlkundskaber og de gamle håndværkstraditioner, der er forbundet med kystkultur og sejlads i de traditionelle klinkbyggede både fra de nordiske lande.
Traditionerne omkring disse både blev i 2021 anerkendt af UNESCO som en del af verdens immaterielle kulturarv. Kystvejlederuddannelsen er på den måde med til at holde liv i den fælles nordiske arv, der handler om at udføre de traditionelle maritime håndværk omkring den særegne nordiske bådkonstruktion, klinkbygning, som har rødder tilbage til vikingetiden.
”Roskilde Fjord har i tusind år været et centralt maritimt knudepunkt for handel og fiskeri i de klinkbyggede træbåde,” forklarer uddannelsesleder Jakob Haahr.
”Mange af de gamle både, joller og pramme af træ, er dog desværre ved at forsvinde fra de danske kystlandskaber. Vores uddannelse er med til at sikre, at både sejladsen og håndværket omkring dem ikke går tabt, men derimod bliver ført videre til nye hænder,” fortsætter han.
Kompetencer i at sejle, formidle og undervise
På Kystvejlederuddannelsen lærer du at bruge sejlads- og kystfriluftsliv som afsæt for gode friluftsliv-, kultur- og naturoplevelser i traditionelle træbåde. Desuden lærer du at bruge sejlads- og kystfriluftsliv som pædagogisk værktøj til at danne og uddanne mennesker.
Uddannelsen giver færdigheds- og formidlingskompetence til sejlads med traditionelle brugsbåde i både råsejls- og sprydstags-riggede fartøjer.
Desuden erhverver du praktisk duelighedsbevis, brandkursus, førstehjælpskursus og STCW-kursus.
Kystvejlederuddannelsen udbydes i samarbejde med Vikingeskibsmuseet, og giver blandt andet kompetence til at undervise i sejlads- og kystfriluftsliv på højskoler, efterskoler, socialpædagogiske institutioner, andre uddannelsesinstitutioner og i foreninger.