Torsdag den 26. marts kl. 19.30 fortæller Steffen Stummann Hansen, tidl. Landsantikvar og direktør for Føroya Fornminnissavn, om nye og gamle kilder til Færøernes tidlige historie.
Hvem kom først til færøerne: Skandinaver i Vikingetiden – eller? Dette spørgsmål er udgangspunktet for foredraget af Steffen Stummann Hansen, der er tidligere Landsantikvar og direktør for Føroya Fornminnissavn.
Traditionelt set har den såkaldte Færinge-Saga med dens fokusering på forbindelsen til Norge været betragtet som den grundlæggende kilde til forståelsen af Færøernes tidligste historie.
Der har dog længe været stærke indicier for, at billedet er mere kompliceret.
De seneste årtiers arkæologiske udgravninger og nye 14C-dateringer har i stigende grad bekræftet, at der er behov for en revurdering af Færøernes ældste historie.
Pris og praktisk information: Foredraget er aflyst!!
Torsdag den 26. marts 2020 kl. 19.30
Foredraget finder sted i Vikingeskibshallen på Vikingeskibsmuseet, og er gratis for medlemmer af Vikingeskibsmuseet Venner' med ledsager.
Billetter koster 50,00 DKK for ikke-medlemmer.
Billetter sælges ved indgangen, dørene åbnes kl. 19.00.
Det er foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner', der arrangerer aftenforedragenen på Vikingeskibsmuseet.
Bliv ven med Vikingeskibsmuseet!
Venneforeningen blev etableret i 1990 og tæller omkring 600 medlemmer. Foreningen er rundet af et ønske om at bakke Vikingeskibsmuseet op i den formidling og forskning af nordisk skibs- og bådebygningkultur og marinearkæologi museet er sat i verden for at udøve.
Som medlem af foreningen støtter du museets arbejde gennem en årlig økonomisk donation. Hvert år donerer foreningen omkring en tredjedel af medlemsbetalingen til specifikke projekter på museet. Foreningen afholder også årligt fem til seks foredrag, og støtter ydermere museet gennem medlemmers frivillige arbejde.
Som medlem af Venneforeningen får du:
• Fri adgang til Vikingeskibsmuseet hele året inkl. en ledsager
• Fri adgang til foreningens fem til seks årlige foredrag inkl. en ledsager
• Medlemsrabat på 15% ved de fleste af museumsbutikkens varer samt 30% på museets egne bogudgivelser over 100 kr.
» Læs mere om venneforeningen...
» Download venneforeningens foredragsprogram for foråret 2020...