Vikingeskibsmuseets Venner
Foreningen Vikingeskibsmuseets Venner blev stiftet den 26. november 1990 af en kreds af historisk interesserede med det formål at støtte Vikingeskibsmuseets arbejde og udvikling. Foreningen er repræsenteret i museets bestyrelse, men er organiseret som en forening uafhængig af denne.
Venneforeningen bistår løbende Vikingeskibsmuseet med medlemmers frivillige arbejde i museet, og omkring en tredjedel af kontingentmidlerne anvendes til årlige økonomiske donationer til konkrete projekter på museet.
» Læs mere om foreningen Vikingeskibsmuseets Venner og hvordan du bliver medlem
Aktiviteter
Forårssæsonens foredrag afvikles i lyset af corona-situationen i maj-juni. I stedet for normalt 2 foredrag i forårssæsonen er der i år programsat 3 foredrag. Medlemmerne vil senere blive orienteret om den praktiske afvikling af foredragene.
Alle foredrag finder sted i Museumshallen torsdage kl. 19.30 og er gratis for medlemmer med en ledsager.
For ikke-medlemmer koster det enkelte foredrag 50 kr.