Vikingetidens sømilitære togter – eksperimentalarkæologiske forsøg med landsætning og kampformationer
af Morten Ravn og Rune Pommer
Vikingetidens skandinaviske krigere var berygtede for deres sømilitære operationer, hvor hensigten var at tage initiativet gennem hurtig transport og indsættelse af kampklar styrker fra en overraskende retning.
Ved at bruge havet som bevægeterræn kunne modstanderens landforsvar omgås og landsætningen finde sted i et område, hvor modstanderen var svagest.
Men hvor hurtigt kunne disse operationer flytte kampenhederne, og hvordan blev vikingetidens sømilitære operationer planlagt og udført?
Eksperimentalarkæologiske forsøg med landsætning og kampformationer
I 2016 og 2017 foretog Vikingeskibsmuseet, i samarbejde arkæolog og officer i den danske hær Rune Pommer, en række af eksperimentalarkæologiske forsøg med landsætning og kampformationer for at undersøge nogle af de praktiske, operationelle udfordringer, som vikingetidens krigere sandsynligvis har stået overfor.
Forsøgene viste blandt andet, at en forsvarende part har haft ca. 40 min. fra et langskib var spottet, til de første krigere var klar til at gå i land, og at det har taget ca. 1,5 min. at landsætte og opstille en besætning på 60 personer i en kampformation.
Forsøgene tydeliggør, at hvis vikingernes operationer var vel planlagte og vel udførte, så havde de en mulighed for at foretage hurtige og uventede angreb, og at dømme efter de skriftlige kilder var dette noget, som vikingerne mestrede til fulde.
