Skuldelev 3-skibet er med sin smukke form og stævne, der rejser sig højt over byggepladsen midt på Museumsøen, blevet et velkendt syn for museets brugere. Siden 2017 har bådebyggerne hver sommer arbejdet på det 14 m lange fragtskib, og mange tusinde har oplevet skibet tage form – både som besøgende på museet og on-line rundt om i hele verden.
Men denne sæson markerer begyndelsen på et nyt kapitel for skibet, for med søsætningen lørdag den 7. maj skal bådebyggernes omhyggelige arbejde stå sin prøve mod fjordens vand for første gang.
Det nybyggede vikingeskib - en rekonstruktion af det originale, 1000-årige fragtskib, Skuldelev 3-skib, der er udstillet i vikingeskibshallen - er det seneste skud på stammen af genskabte vikingeskibe, der tilsammen udgør en flåde af sejlende skibe. De er med til at give unik, ny viden om vikingernes søfart. Viden, man kun kan få ved at bygge og sejle skibe, som vikingerne gjorde det.
På trods af, at byggeriet af det nye skib har været fem år undervejs, er det del af et meget større projekt, der går helt tilbage til 1982. For det er ikke første gang, at museet har bygget en fuldskala rekonstruktion af netop Skuldelev 3-skibet.
Roar Ege - fra sejlende rekonstruktion til pension på land
Den første rekonstruktion af Skuldelev 3-skibet, Roar Ege, var det allerførste vikingeskib, der blev bygget på Vikingeskibsmuseet. Byggeriet foregik fra 1982-84 og markerede starten på en proces, der med tiden blev kernen i museets forskningsindsats: Den eksperimentalarkæologiske rekonstruktion af skibs- og bådfund.
Med søsætningen af Roar Ege i 1984 begyndte et eksperiment til søs. Der blev dannet et frivilligt bådelaug, som sammen med museets forskere gennemførte en lang række systematiske forsøgssejladser for at få indsigt i skibets sejlegenskaber. Ligesom den forudgående rekonstruktionsproces byggede disse tests på ekspertise fra mange forskellige fagområder og specialister - herunder sejlere, bådebyggere, skibsingeniører og arkæologer.
De stærke tværfaglige samarbejder etablerede samtidig Vikingeskibsmuseet som førende i verden inden for maritim eksperimentalarkæologisk forskning. Den indsigt, der blev opnået gennem testsejladserne af Roar Ege, revolutionerede forståelsen af, hvordan vikingeskibe sejlede. Hvor de tidligere var blevet betragtet som ret primitive og ikke særlig effektive fartøjer, beviste Roar Ege og dens besætning, at vikingeskibe kunne håndteres præcist og effektivt. Dette cementerede betydningen af skibe og søfart som grundlaget for vikingetidens begivenheder.
I årenes løb satte de mange sømil, Roar Ege sejlede, deres tydelige spor på skibet. Efter 32 år på vandet - og flere omfattende reparationer - blev det besluttet at sætte skibet endegyldigt på land i 2016.
En stor mangel i museets bådsamling – og en ny mulighed
Med Roar Ege permanent på land stod museet i et dilemma. De fem originale Skuldelevskibe i Vikingeskibshallen forstås bedst, når man efter at have set skibene med de dele, der er bevaret efter 900 år under vandet – oplever de sejlende rekonstruktioner i fuld størrelse. Men uden Roar Ege havde museet nu et betydeligt hul i samlingen af sejlende vikingeskibe.
Ved at bygge en ny rekonstruktion af Skuldelev 3 kunne dette hul udfyldes. Det ville også give en enestående forskningsmulighed: Ville en fornyet undersøgelse af det oprindelige skibsfund, med mere end 30 års erfaring i at rekonstruere de øvrige Skuldelevskibe, resultere i en ny tolkning af Skuldelev 3-skibets form?
I 2017 besluttede museet at finde ud af det.
En ny tolkning - og måske nye opdagelser?
Museets skibsrekonstruktør, Vibeke Bischoff, gik tilbage til tegnebrættet for at gennemgå de originale 1:1 dokumentationstegninger fra udgravningen af Skuldelev 3-skibet tilbage i 1962. Inden konserveringen af skibet blev der fremstillet detaljerede tegninger af alle bevarede dele, og disse tegninger skulle nu danne grundlag for en 1:10-model af skibet.
Tegningerne blev nedskaleret og overført til stift karton, så skibsrekonstruktøren kunne arbejde med skibsdelene i miniatureformat. På den måde kunne hun nemt overskue alle detaljer og spor på de originale planker: Huller til jern- og trænagler, samlinger, reparationer mv.
Med udgangspunkt i kølen og stævnene byggede Vibeke modellen op på nøjagtig samme måde, som man ville have bygget skibet i fuld størrelse i vikingetiden. Hver planke blev fastgjort på den rette plads med de originale naglehuller, hvor plankerne engang var samlet med jernnagler, som rettesnor. Dette møjsommelige arbejde sikrede, at skibets form blev en så nøjagtig rekonstruktion af Skuldelev 3-skibets oprindelige form som muligt.
Da de nederste fem planker var på plads, kunne hun begynde at tilføje skibets bundstokke, der nærmest som en række ribben ligger på tværs gennem skibet. Stykke for stykke kom skibets form frem, og langsomt fik museet en fornemmelse af, hvordan den nye tolkning af Skuldelev 3-skibet ville se ud.
Den nye gennemgang af den oprindelige dokumentation og processen med at bygge en ny 1:10-model har resulteret i en ny fortolkning af Skuldelev 3-skibets form. Og derfor er det nybyggede skib ikke blot en kopi af Roar Ege. Nytolkningen har vist, at skibets køl var mere buet, end hidtil antaget. Det har resulteret i et skib med rundere kurver, når man ser skibet fra siden - og et skib, der er hele 12 cm bredere midtskibs.
Det lyder måske som små detaljer, når man taler om et 14 m langt skib. Men især kølens facon kan have en betydelig indvirkning på, hvordan skibet ’skærer’ gennem vandet og dermed, hvor godt det helt overordnet sejler. Disse små forandringer kan derfor resultere i, at vi må revurdere vores opfattelse af Skuldelev 3-skibets sejlegenskaber og dets oprindelige anvendelsesmuligheder som et lille fragtskib.
På sigt vil det nye skib bidrage til at udvide forståelsen af vikingetidens handel og transport og styrke vores viden om, hvordan skibene bidrog til samfundsudviklingen med handelsbyernes opståen langs Danmarks kyster.
Et vindue til fortiden
Det er ikke kun på vandet, at Skuldelev 3-skibet kan forbedre vores forståelse af vikingetidens skibsteknologi. Allerede mens skibet blev bygget, har vi fået ny, unik indsigt i, hvordan vikingetidens skibsbyggere udnyttede de materialer, de havde til rådighed, deres tilgang til symmetri og den dybe forståelse, de havde for skibsbyggeriets håndværk.
Skuldelev 3-skibet - som du kan se udstillet i Vikingeskibshallen - fremstår i dag som et yderst elegant skib med flydende kurver og linjer, der ser ud til at løbe harmonisk i hele skibets længde. Men nærmere undersøgelser afslører små detaljer, der fortæller meget om fortidens skibsbygning. Planker, der varierer i bredde fra bagbord til styrbord side, ’stringere’ – langsgående forstærkninger inde i skroget – med meget ujævne kanter samt knæ og øvrige skibedele, som er meget forskellige i udseende.
Da Roar Ege blev bygget, tog man en bevidst beslutning om at ’rette op’ på mange af disse uregelmæssigheder. Med den tillid, som tre årtiers erfaring med at bygge vikingeskibsrekonstruktioner i bagagen giver, er skibets mange særpræg bygget med ind i den nye rekonstruktion af Skuldelev 3. For netop disse særpræg vidner om de beslutninger, som de oprindelige bådebyggere traf tilbage i vikingetiden.
Det kan dog være en udfordring for en moderne bådebygger at acceptere en mindre end perfekt finish. Men ved at acceptere forgængernes valg har bådebyggerne både fået dyb respekt for deres færdigheder og evner og opnået ny forståelse af Skuldelev 3-skibets konstruktion, hvor udformningen af de enkelte skibsdele i højere grad er defineret af råmaterialets form uden at gå på kompromis med styrke og kvalitet. Det nye Skuldelev 3-skib på værftspladsen ser mindst lige så harmonisk og elegant ud som det originale skib i Vikingeskibshallen. Træder man imidlertid lidt nærmere, afsløres alle de små detaljer, der viser de designvalg, der blev truffet for næsten 1.000 år siden - en direkte hilsen fra fortiden.
Eksperimentalarkæologi og immateriel kulturarv - to sider af samme sag
Netop samspillet mellem arkæologiske skibsfund og traditionelt, maritimt håndværk understreger, hvordan eksperimentalarkæologi og immateriel kulturarv hænger uløseligt sammen. Arkæologer kan udgrave og analysere skibsfund, men for at gå et skridt videre i vores forskning og bygge og afprøve rekonstruktioner af skibe i fuld skala, er vi afhængige af de traditionelle bådebyggeres færdigheder til at bygge dem, sejlmagere og rebslagere til at levere sejl og rigning, smede til at lave skibsnagler og kopier af fortidens værktøj og dygtige sømænd til at sejle skibene.
Vikingeskibsmuseets store bådsamling skaber forbindelse mellem eksperimentalarkæologi og immateriel kulturarv. Museets havn rummer både rekonstruktioner af vikingeskibe og traditionelle, nordiske, klinkbyggede både. Ved at vedligeholde og sejle disse mange forskellige fartøjstyper er vi med til at bevare de håndværksmæssige færdigheder og traditioner, som er afgørende for, at vi fortsat kan udforske vikingetidens skibe og søfart.
I december sidste år gik arbejdet med at vedligeholde og bevare disse bådtraditioner ind i en ny og spændende fase med optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCO's liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Corona satte en stopper for de planlagte festligheder i december, og det er derfor passende, at vi benytter lejligheden i forbindelse med søsætningen af Skuldelev 3-skibet til at markere UNESCO's anerkendelse af klinkbådstraditioner og til at fremhæve sammenhængen mellem eksperimentalarkæologi og immateriel kulturarv.
I vandet, men endnu ikke under sejl
Skuldelev 3 bliver søsat den 7. maj og ror samme dag ud på sin jomfrurejse på Roskilde Fjord. Der vil gå noget tid, før skibet er fuldt oprigget og klar til at hejse sejl.
Museets ’rigger’, Sune Krohn, skal i løbet af sommeren fremstille de mange meter tov til skibets rigning, og museets besøgende vil kunne følge arbejdet på første hånd på kajen tæt ved skibet.
Når skibet er rigget op, kan næste fase af det arkæologiske eksperiment begynde. Det nye skib skal gennemgå en lang række kontrollerede forsøgssejladser for at fastslå skibet sejlegenskaber og undersøge forskellene i håndtering af den nye rekonstruktion i forhold til Roar Ege.
Der vil blive oprettet et nyt, frivilligt bådelaug, der skal vedligeholde og sejle skibet i de kommende år. Og bådelauget har mange spændende, nye oplevelser foran sig, som ikke tidligere har været gennemført med vikingeskibsrekonstruktioner. Blandt andet skal det nye skib testes med forskellige typer last - alt fra tønder med fisk til levende får - ligesom det oprindelige Skuldelev 3-skib har været brugt, og dermed begynder et nyt og spændende kapitel i museets udforskning af vikingetidens skibe og søfart.
Program for søsætningsdagen den 7. maj 2022
Program for søsætning og fejring af optagelsen af de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs liste over verdens immaterielle kulturarv:
- 12.00: Velkomst og taler ved:
- Bestyrelsesformand, Tomas Breddam
- Tore Friis Olsen, Forbundet Kysten
- 12.45: Dåb og navngivning ved Tomas Breddam
- Musikalsk indslag
- Søsætning og ilægning af ballast
- 13.30: Jomfrurejse
- 14.00: Åbent skib: Kom ombord på rekonstruerede vikingeskibe og få en snak med de frivillige bådelaug
- 15.00: Tak for i dag
Søsætningen foregår udendørs på værftspladsen på Museumsøen.
Der er gratis adgang for alle til værftspladsen lørdag den 7. maj
Velkommen!
