Denne levende, immaterielle kulturarv er truet. Danmark og de øvrige nordiske lande afsendte i foråret 2019 en fælles nordisk ansøgning til UNESCO for at få anerkendt håndværkene og de fælles aktiviteter omkring de nordiske klinkbyggede både, som umistelig verdensarv.
Traditions bådbyggere, lokale foreninger, museer og øvrige maritime miljøer i hele Norden viderefører i dag viden om bådebygning og bådenes brug.
Selvom traditionen stadig er i live, ser vi, at der stadig er færre bådbyggere. På lang sigt kan både bådbyggerens håndværk og kendskabet til brug - sømandsskabet - forsvinde.
En indskrivning af den nordiske klinkbygningsstradition på UNESCOs liste, vil sikre synlighed og bevidsthed om vigtigheden af at bevare klinkbådstraditionerne.
Nordiske klinkbådstraditioner og kystkultur
Den klinkbyggede båd i Norden har en historie, som strækker sig mindst 2.000 år tilbage i tiden. Den har gennem tiderne været et livsvigtigt redskab, som er knyttet til fiskeri og landbrug, fragt og søfart. Klinkbådstraditionen er en central del af vores kystkultur og kulturarv.
Den nordiske klinkbyggede båd
Klinkbygning er en skrogkonstruktion, hvor bordene (som plankerne i skroget hedder i en klinkbygget båd) overlapper hinanden. Den klinkbyggede båd ses i mange afskygninger i det nordiske område.
De klinklagte bord fastgøres til hinanden med klinknagler, der kan være lavet af rustfri bolte, jern eller kobber, eller de kan surres sammen med lindebast, rødder eller andet. Trænagler, klinknagler eller spiger bliver brugt til at fastgøre bord og spanter (bådens indvendige forstærkninger) til hinanden og til skibssiden.
Endnu i dag, ligesom i fortiden, skaber bådebyggeren båden ud fra en lokal byggetradition, køberens behov, brugsområdet, naturgivne forhold og farvandet. Forbindelsen til naturgrundlaget er centralt. Andre steder bygges bådene efter tegninger eller opmålinger af ældre både eller mindre modeller. Bådebyggeren går ofte selv i skoven og finder de træer, han skal bruge, og stiller store krav til materialernes kvalitet. Byggemetoden er stort set ens for alle de klinkbyggede bådtyper i Norden.
Levende kulturarv og bevaring gennem brug
Traditionelle bådebyggere, lokale foreninger, maritime museer og andre miljøer i hele Norden fører i dag kundskaberne om bygning og brug videre gennem nybygning og reparationer, aktiviteter som roning, sejlads, stævner og ture - miljøvenligt friluftsliv. Selv om traditionen endnu er levende, ser vi, at der bliver stadig færre bådebyggere der kan bygge disse både.
Med tiden risikerer både klinkbådebyggerhåndværket og kundskaberne om brugen - sømandskabet - at forsvinde.
Bidrag til at sikre synliggørelse, bevidstgørelse og dialog
Nu er miljøerne i de nordiske lande gået sammen om at få nomineret de nordiske klinkbådstraditioner til at blive skrevet ind i UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv - en liste over vigtige kundskaber, der bliver videreført fra generation til generation - som vil forsvinde, hvis de ikke holdes i live.
Der er lang tradition for at samarbejde på tværs af Nordens landegrænser med at bevare den fælles maritime kulturarv. En optagelse af nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs liste vil kunne sikre synlighed og bevidstgørelse omkring den immaterielle kulturarvs betydning generelt og om klinkbådstraditioner specielt. Dette nordiske nomineringsprojekt er et led i opfølgningen af UNESCOs konvention om beskyttelse af den immaterielle kulturarv, som alle nordiske lande har underskrevet.
Projektet med at få indskrevet nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv er støttet økonomisk af Nordisk ministerråd og Norsk kulturråd.
