Sejlmagerens værksted
Fra den 14. – 20. august kan du tage et kig ind i sejlmagerens værksted og opleve sejlmageren, væveren og rebslageren arbejde med vedligehold af museets mange sejl.
I værkstedet vil der være sejl af uld, bomuld og hør.
I løbet af ugen vil der blive barket sejl, syet ligtov på sejlet, slået tov og forberedt hør til vævning af hørsejl.
Håndværkerne er i gang hele dagen og står klar til en snak om materialer, værktøj og teknikker.
Hver dag kl. 11.30 og 14.00 vil de dygtige håndværkere give artist-talks, der gør publikum klogere på det traditionelle håndværk.
Fakta:
Sejlmagerens værksted
Hvornår: kl. 10.00 - 17.00 dagligt 14. - 20. august 2017
Hvor: Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde
Entré: Voksne: 130,00 DKK. Børn under 18 år har altid gratis adgang.