Istidens landskaber med bakker og dale ligger i dag op til 30 meter under havets overflade, og har ligget sådan, siden Stenalderhavet for tusindvis af år siden skyllede ind og oversvømmede jægerfolkets levesteder. Havet har på magisk vis forseglet de ældgamle bopladsområder under lag af sand og mudder, så marinarkæologerne i dag kan finde velbevarede rester af stenalderfolkets måltider og redskaber af træ og ben, der kun sjældent er bevaret på land. I generationer efter har menneske besejlet havet – både med fredelige og krigeriske formål. Det har efterladt både rester anløbsbroer og forsvarsanlæg samt utallige skibsvrag fra alle tider, der ligger som tidslommer, gemt af havet.
Dyk med ned i historien
I udstillingen ”Dyk Ned – kom med marinarkæologen på arbejde” genskabes havbundens skatkammer af genstande og deres fortællinger om kulturarven fra tidligere generationer levendegøres gennem interaktive installationer og film:
”Vi kan ikke tage museumsgæsterne med ned havets overflade i virkeligheden”, siger projektleder og marinarkæolog Andreas Kallmeyer Bloch, ”Men med den her udstilling, er det muligt virtuelt at tage gæsten med der ned, hvor arbejdet foregår. Publikum får indblik i de faglige iagttagelser, spørgsmål og metoder, som marinarkæologen arbejder med, og de digitale og interaktive installationer giver museumsgæsten lov til at håndtere forskellige genstande og fornemme stemingen på havbunden”.
Udvikling gennem samarbejde
Mere end 100 studerende og en håndfuld forskere fra Roskilde Universitet har bidraget med kreative ideer, viden og konkrete installationer til udstillingen. Igennem de sidste to år har der været et tæt samarbejde om at udforske metoder og teknologier til at belyse marinarkæologien, der ellers ligger gemt væk for de fleste.
”Den oprindelige tanke var at udvikle udstillingens elementer i samarbejde med mindre virksomheder, men mødet med både studerende og forskere gav en helt anderledes dynamik. Mine ideer og tanker blev vendt og drejet, og nye muligheder og teknologier blev præsenteret. Vi har lært uendeligt meget fra dette samarbejde, og at der er blevet uddelt rigtigt gode karaktere til de studerende, er også dejligt at vide”, fortæller Andreas Kallmeyer Bloch
For at involvere andre og få friske øjne på udstillingen, og herved gøre resultatet nærværende og spændende for publikum, inviterede Vikingeskibsmuseet fire klasser fra Absalons Skole til at være prøvekaniner undervejs. Både lærer og elever deltog aktivt i evalueringer, hvilket medførte både ændringer og forbedringer:
”At den løbende evaluering af udstillingen blev foretaget i samarbejde med elever fra Absalons Skole i Roskilde, som har afprøvet installationerne, har givet fantastisk værdifuld feedback til udviklingen af udstillingen. Vi håber virkeligt at kunne fortsætte dette samarbejde i fremtiden, da børn giver fuldstændig nådesløs kritik”.
Udstillingen er klar til at tage i mod publikum, men vil løbende blive videreudviklet i de kommende år med udgangspunkt i de tilbagemeldinger Vikingeskibsmuseet får fra skoleelever, forskere, universitetsstuderende og ikke mindst museets daglige gæster.
Udstillingen har modtaget støtte fra:
- Slots- og Kulturstyrelsen
- D/S Orients Fond
- Brebøllfonden
- Beckett-Fonden
- Vangsgaard (floorgraphic)
Fakta:
Marinarkæologi på Vikingeskibsmuseet
Vikingeskibsmuseet har det marinarkæologiske ansvar for Sjælland og Øerne, Bornholm samt farvandene øst for Storebælt. Marinarkæologerne samarbejder blandt andet med bygherrer, der planlægger havneudvidelse, etablering af gasledninger og havvindmøller, som kan udgøre en trussel for undersøiske fortidsminder. De undersøger og udgraver fund fra alle historiske perioder - fra stenalderbopladser til skibsvrag fra 2. Verdenskrig.
Marinarkæologi - arkæologi under vandet
Stenalderbopladser, skibsvrag, forsvarsanlæg, anløbsbroer, havneanlæg og flyvrag er fortidsminder af stor kulturhistorisk værdi. De er derfor fredet ifølge museumsloven. Anlægsarbejde som etablering af vindmølleparker og brobygning samt færge- og skibstrafik kan udgøre en trussel mod de undersøiske fortidsminder.
Stenalderbopladser
For 10.000 år siden lå havets overflade 30 m lavere end i dag. Store dele af havets vand var bundet i den tykke iskappe, der stadig lå på den nordlige halvkugle efter sidste istid. Danmark var landfast med Sverige og England, og Østersøen var en ferskvandssø. Fangst og fiskeri var en vigtig del af stenalderjægernes hverdag, og deres bopladser lå ofte ved kyster og bredder.
Omkring år 7000 smeltede isen så hurtigt, at de stenalderfolkets bopladser blev oversvømmet, og med tiden dækket af et beskyttende lag af sand og mudder. Det iltfattige miljø giver utrolige bevaringsforhold og marinarkæologerne finder mange velbevarede oldsager af træ og ben, der kun sjældent er bevaret på land. Fundene giver en idé om livet og hverdagen langs de danske kyster i stenalderen. Marinarkæologerne regner med, at der findes spor efter ca. 20.000 bopladser fra stenalderen i de danske farvande.
Skibsvrag
De danske farvande kan være vanskelige at besejle og har, gennem tiden, ført til mange forlis. Der kendes ca. 20.000 skibsvrag i Danmark fra stenalderen og frem til nutiden. Skibsvragene er en vigtig kilde til forståelsen af den historiske søfarts- og skibsbygningstradition.