Siden foråret har museets gæster fulgt levende med i byggeriet af åledrivkvasen - en fiskebåd der var udbredt i de danske farvande for hundrede år siden. Båden er en bestilling fra en privat kunde, og er en unik chance for værftet til at fastholde en bådebygger-tradition, som langsomt dør ud.
"Tre af væftets bådebyggere og en lærling er beskæftiget med byggeriet og når museets gæster stikker hovedet indenfor på værftet, er de vidne til et håndværk, som ikke ses udøvet mange steder i landet", fortæller værftschef Søren Nielsen. "Og selvom der fortsat bygges klinkbyggede både på nogle af landets værfter, er det langt fra alle steder, at publikum kan komme helt tæt på".
Åledrivkvasen var i begyndelsen af 1900-tallet en yderst effektiv fiskebåd, som nærmest tømte de indre farvande for ål. Kendetegnet ved en meget stor rig (mange og store sejl, red), viser den sig yderst sejldygtig og datidens drivkvaser havde ofte indbyrdes kapsejladser.
I museumshavnen ligger allerede to drivkvaser. 'Dan', som er i privat eje og 'Viktoria' som ejes af Vikingeskibsmuseet. Begge både fremstår som da de blev bygget i henholdsvis 1906 og 1904 af Christian Nielsen på Fejø Bådeværft.
”Der bygges fortsat klinkbyggede træbåde i Danmark – om end i meget lille målestok. Men den eneste måde at forblive en dygtig bådebygger på, er at bygge mange både. Man kan ikke læse sig til at blive en dygtig håndværker - der skal nogle både gennem hænderne. Bygningen af drivkvasen er en fantastisk chance for os til at bevare håndværket og formidle et af mange eksempler på en traditionel bådebygger, der designede en båd omkring slutningen af 1800-tallet. Både ud fra tidligere generationers erfaring og de nye krav, fiskerne stillede til ham,” slutter Søren Nielsen
Besøgende kan følge med på bådeværftet, de kan tale med bådebyggerne og se udstillingen om de gamle drivkvaser. På hjemmesiden er det ligeledes muligt at følge byggeriet i ord og billeder.
Fakta
Betegnelsen kvase bliver brugt om en båd med indbygget dam. En dam er et rum i båden hvori der, på grund af en masse huller i bunden af båden, altid er frisk havvand hvor fiskene kan opbevares levende, til de sælges på land.
Åledrivkvaserne var omkring 26-28 fod (ca. 8,5 meter) lange. De havde et sværd midt i båden, som kunne trækkes op eller skubbes ned, alt efter om båden skulle sejle eller drive med vod.
Den nye båd får en indenbords motor, men bliver ellers bygget og indrettet som de gamle kvaser. Båden skal bruges som lystbåd.