Informationsaften om nyt vikingeskibsmuseum

Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto: Roskilde Kommune
Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto: Roskilde Kommune

Kom til informationsaften om nyt vikingeskibsmuseum mandag den 26. september 2022 kl. 19.00.

For at sikre plads til alle er tilmelding nødvendig.

Vikingeskibsmuseet skal udvikles og fornys, og de originale vikingeskibe skal sikres mod oversvømmelse og dagslys.

Derfor skal der opføres en ny udstillingsbygning til de unikke skibe, som sammen med en ny velkomstbygning, Museumsøen
og en transformation af den oprindelige Vikingeskibshal til nye formål, skal udgøre et moderne og levende Vikingeskibsmuseum.

På den baggrund er Vikingeskibsmuseet - i tæt samarbejde med Roskilde Kommune - i gang med at forberede en arkitektkonkurrence, som udskrives senere på året.

Derfor inviterer Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune til informationsmøde om projektet.

» Tryk her for at tilmelde dig til informationsaftenen ...

Du får denne aften mulighed for at høre om visionerne for projektet og om processen frem mod det nye museum.
Der vil også være mulighed for at komme i dialog med mange af os, der er involverede i processen.

Program:

19.00: Velkommen
Tomas Breddam, Borgmester og bestyrelsesformand
19.10: Nyt vikingeskibsmuseum
Tinna Damgård-Sørensen, Museumsdirektør
19.40: Vejen til et nyt museum
Martin Holgaard, Direktør for By, Kultur og Miljø, Roskilde Kommune
20.00: Mød os ved standene
Kom i dialog, stil spørgsmål og giv os dine forslag
21.00: Tak for i aften

Bemærk at mødet afholdes på Klostermarksskolen.
Seneste tilmelding: 25. September 2022 kl. 23:59 eller så længe, der er flere ledige billetter til rådighed.

Tilmelding og praktisk information:

Informationsaften om nyt Vikingeskibsmuseum

Hvornår: 26. september 2022 kl. 19.00
Hvor: Klostermarksskolen, Festsalen Kongebakken 19-21, 4000 Roskilde

Tilmelding er nødvendig, for at vi kan sikre plads til alle interesserede. 

» Tryk her for at tilmelde dig til informationsaftenen ...

Bemærk at mødet afholdes på Klostermarksskolen 


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen