60 internationale marinarkæologer og forskere samlet på Vikingeskibsmuseet til nordisk konference for marinarkæologi

Marinarkæolog Klara Fiedler fra Vikingeskibsmuseet undersøger vraget af orlogsskibet Delmenhorst i farvandet Femern Bælt. Foto: Morten Johansen / Vikingeskibsmuseet i Roskild

Vikingeskibsmuseet er vært for den fjerde nordiske konference for marinarkæologi, der løber af stablen 5. - 7. maj 2022.

 

I disse dage er broderparten af Nordens udøvende marinarkæologer, samt en række internationale forskere, samlet på Vikingeskibsmuseet i forbindelse med den fjerde nordiske konference for marinarkæologi. De i alt 60 deltagere skal fremlægge og diskutere den nyeste forskning inden for den særlige del af arkæologien, hvor fundene gøres under vand.

Norden har  en lang og stærk tradition for både forskningsmæssigt og praktisk samarbejde, og ikke mindst tradition for - og stor gavn af - udveksling af specialister institutionerne imellem.
De nordiske museer og forskere, der bidrager til og deltager i konferencen, er med deres deltagelse fælles om at sikre den helt nødvendige videnskabelige vidensdeling inden for marinarkæologigen.

– Det er fantastisk, at vi her på Vikingeskibsmuseet kan lægge lokaler til en så vigtig konference med så mange interessante præsentationer. Det er guld værd at kunne samle erfarne marinarkæologer og så meget ny viden inden for dette forskningsfelt, siger Mikkel Haugstrup Thomsen, der er marinarkæolog og museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet, og som er en af arrangørerne bag konferencen.

Mange tusind års fælles, nordisk historie

Konferencens indlæg dækker en bred vifte af emner fra udgravning af oversvømmede stenalderbopladser til undersøgelser af historiske skibsvrag. Desuden er en af de fire sessioner dedikeret til problematikkerne omkring forvaltningen af fortidsminder på havbunden, og hvordan man kan bedst beskytter og bevarer de skrøbelige fund under vand.
Et særligt tema på årets konferencen er den publikums- og medieinteresse, som marinarkæologiske projekter som regel nyder. Hvad betyder denne opmærksomhed for de undersøiske fortidsminder - og er den kun til gavn?

Konferencen sætter med de udvalgte emner fokus på praksisnære temaer: De udfordringer, som optager marinarkæologerne i det daglige, og som – måske – deles af de nordiske kolleger.

Tradition for erfaringsudveksling

Konferencen fungerer primært som et forum for erfaringsudveksling mellem professionelle udøvere af marinarkæologisk forskning og forvaltning i de nordiske lande og har været en fast tradition siden 2013, hvor den første nordiske konference for marinarkæologi blev afholdt i Rudkøbing.

Siden har marinarkæologerne lagt vejen forbi Oslo (2015) og Stockholm (2018), og Vikingeskibsmuseet skulle have afholdt den fjerde konference tilbage i 2020, men måtte udsætte til i år grundet COVID-pandemien.

Nordisk samarbejde sikrer nødvendig, videnskabelige vidensdeling

De nordiske konferencer for marinarkæologi hviler på en fundamental forståelse for, at der er et naturligt fagligt fællesskab mellem de nordiske lande: Dels deler landene den historie, som arkæologerne studerer - ikke mindst på det marinarkæologiske område, hvor samhandel og konflikt i bogstavelig forstand flytter fortidsminderne mellem landene – og dels er der god fornuft og en fælles interesse i networking over grænserne inden for et så specialiseret fagfelt som marinarkæologien, hvor der er færre specialister i de enkelte lande, end inden for den almindelige landarkæologi.

Støtte:

Konferencen har modtaget økonomisk støtte fra Letterstedtska Föreningen, der netop har som sit formål: "Att befordra gemenskapen mellan de fem nordiska länderna med avseende på industri, vetenskap och konst".

Publicering af konferencens indhold:

Konferencens indlæg vil senere blive publiceret i det anerkendte og fagfællebedømte tidsskrift Acta Archaeologica.

Tryk her for at se hele programmet:

 


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen