I december 2021 blev 'De Nordiske Klinkbådstraditioner' optaget på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens umistelige, immaterielle kulturarv. Optagelsen var kulminationen på et årelangt arbejde, hvor traditionelle bådmiljøer i hele Norden satte fokus på en del af vores fælles kulturarv, der har været definerende for udviklingen af vores samfund siden oldtiden - og som, på trods af den tusindårige tradition, stadig er sprællevende i alle nordiske lande.
Nordisk konference om immateriel kulturarv afholdes i Roskilde og Holbæk
For første gang siden optagelsen på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens umistelige, immaterielle kulturarv, får de mange aktører fra de nordiske lande mulighed for at mødes og fejre udnævnelsen.
Det sker i forbindelse med en stor, nordisk konference, der afholdes den 21. og 22. september som en to-bys konference i Roskilde og Holbæk.
Optagelsen forpligter
Konferencen, der afholdes under temaet ’Beskyttelse gennem benyttelse’ skal blandt andet fastlægge det fremtidige, nordiske samarbejde. Det sker officielt på konferencens anden dag, hvor det såkaldte KlinkbådsCharter2023 bliver fremlagt til vedtagelse. Charteret skal danne grundlag for en fælles strategi, der kan sikre beskyttelsen af de nordiske klinkbådstraditioner.
For optagelsen på UNESCOs liste forpligter. Med deres underskrift på nomineringen har alle de nordiske landes kulturministerier forpligtet sig til at bidrage til at beskytte og videreføre Nordens levende, maritime kulturarv til kommende generationer.
Beskyttelse gennem benyttelse
Konferencen skal dog ikke alene sætte fokus på den immaterielle kulturarv, som den findes i dag. Konferencens største formål er gensidigt at inspirere hinanden til det fremtidige arbejde med at sikre de nordiske klinkbådstraditioner.
Arbejdet med levende kulturarv, adskiller sig nemlig fra den håndgribelige kulturarv, vi kender fra monumenter og museumsgenstande. Immateriel kulturarv dækker over det uhåndgribelige, det der ikke kan gemmes væk på magasiner eller i støvede arkiver.
Som med andre traditioner, findes vores fælles, nordiske bådtradition kun så længe, den faktisk bruges. Og traditionerne omkring de nordiske klinkbåde kan kun beskyttes og bevares, når mennesker interesserer sig for dem, kender dem og udfører dem i praksis.
Fakta om konferencen:
Vikingeskibsmuseet i Roskilde er vært for konferencens første dag, og Kystliv Holbæker værter på konferencens anden dag.
Den Islandske minister for nordisk samarbejde Guðmundur Ingi Guðbrandsson, vil sammen med Vikingeskibsmuseets bestyrelsesformand Tomas Breddam og museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen åbne konferencen torsdag morgen.
Konferencen er arrangeret af Hanherred Havbåde, Forbundet KYSTEN, Kystliv Holbæk og Vikingeskibsmuseet.
Fyldte sejl på fjorden og Klinkbådsfestival
Hvis man aldrig har oplevet synet af mange traditionelle, nordiske træbåde og rekonstruerede vikingeskibe ro ud og sætte sejl, så er chancen der torsdag den 21. september fra kl. ca. 16.45 og frem til ca. 19.30. Her sejler de mange konferencedeltager nemlig ud fra Vikingeskibsmuseets havn, og alle kan nyde synet af de farvestrålende træbåde, mærke duften af trætjære - og måske også længslen efter selv at blive en del af det maritime fællesskab.
Fredag den 22. september forvandler konferencen sig til en klinkbådsfestival på Holbæk havn, hvor alle er velkomne til at fordybe sig i de mange spændende stande og boder, tage en snak med traditionelle, maritime håndværkere eller blive inspireret til selv at blive en del af klinkbådsmiljøet.
Gennem de senere år er der blandt andet skabt en række spændende skole- og uddannelsesforløb, der både kan være en trædesten for de unge på deres vej ud i livet eller måske et springbræt til en ny karriere.
På festivalen er der også mulighed for at møde de frivillige fællesskaber, der glæder sig til dialog med nysgerrige mennesker – og måske potentielle medlemmer.
Offentlige arrangementer i forbindelse med konferencen
På trods af, at alle konferencens 130 pladser for længst er fyldte, er det stadig muligt for ’alle os andre’ at opleve dele af konferenceprogrammet, når der sejles ud i Vikingeskibsmuseets store samling af klinkbyggede både og vikingeskibe torsdag eftermiddag, og der inviteres til Klinkbådsfestival for alle på Holbæk havn fredag fra kl. 14.00.
Torsdag den 21. september kl. 16.45 til 19.30:
Se træbådene sejle ud på Roskilde fjord.
Hvor: Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Fredag den 22. september kl. 14.00 – 17.30:
Klinkbådsfestival - ’Beskyttelse gennem benyttelse’
Mød en masse aktører bag klinkbådstraditionerne på Holbæk Havn:
FGU Maritim/Korsør - tilbud mellem skole og uddannelse
Forbundet Kysten – Norge
Foreningen for Traditionelle Håndværk
Foreningen Lillebælt Værftet med nyeste nybygning
Færøsk bådebygning og kaproningskultur - Faroe Island National Museum
Föreningen Allmogebåtar
HanHerred Havbåde - kystfiskeri og liv på nordvestkysten af Danmark
HavHøst / Dansk Tang - regenerativ dyrkning i hav og fjord
Håndværk og sejlads 16-26 - maritim ungdomsklub for 16-26 år
Klinkbådskultur i grundskolen – Kystlivsundervisning og Kulturrygsæk
Kystliv Holbæk / Bådelaug
Kystvejlederuddannelsen på Vikingeskibsmuseet
Lejre Højskole - en ny højskole med en Kystlivslinje
Limfjordsmuseet – Klinkbygning og sjægter på Limfjorden
Maritim Bogcafe - Holbæk bibliotek og Vikingeskibsmuseets bogudsalg
Maritim10 – Et kommunalt maritimt 10. klassetilbud
Maritime håndværksuddannelser - Landsskolen for bådebyggere og sejlmagere i Danmark
Museum Vestsjælland - Folk og både på Isefjorden
Præstø laver Kystliv
Skibsbevaringsfonden
Skoletjenesten fra Vikingeskibsmuseet
Traditionel sejlmager - Sejlmager Hansens Efterfølger
Træskibssammenslutningen i Danmark
UngFjord - FGU/Ungeguiden/Ungdomsskolen Roskilde
UngHavn og UngHavn Netværk - Maritim ungdomsskole
Vikingeskibsmuseets bådelaug
Ålands maritime kultur - Bådebygning og sejlerfolk fra øerne i øst
Den klinkbyggede båd var kimen til udvikling
Den særlige, nordiske bådkonstruktion, klinkbygning, har rødder tilbage til for længst svundne tider før vikingetiden.
Med vikingerne får de nordiske både sejl, og de lette, stærke og hurtige skibe var uovertrufne for deres tid. Med dem blev de skandinaviske kongeriger grundlagt.
Bådene har gennem generationer bundet de nordiske folk sammen fra kyst til kyst, bragt Norden ud i verden og verden tilbage til Norden.
Store, havgående skibe muliggjorde ekspansion og bosættelse i det barske, nordatlantiske område og sikrede handelsruter fra Nordkap til Middelhavet, og på tværs af sunde og bælter og langs uvejsomme kyster bragte langskibene krigere og ufred – men også orden, struktur og statsmagt, der hen ad vejen førte til, at de nordiske lande fandt deres plads i Europa.
Fra livsgrundlag til friluftsliv
I gennem de seneste 1000 år har søfarten udviklet sig og forandret sig, så det nu er supertankere af stål og ikke klinkbyggede træbåde, der sikrer fragt mellem verdensdelene. Men trods udviklingen, bygges og bruges nordiske, klinkbyggede både stadig den dag i dag.
I Nordjylland trækker fiskerne stadig deres klinkbyggede kystbåde op på standene efter havfiskeri. På træbådsværfterne i hele Norden viderefører erfarne bådebyggere kendskabet til at bygge og vedligeholde de traditionelle træbåde.
Men, hvor træbåde og –joller tidligere udgjorde livsgrundlaget for blandt andet kystfiskere og småfragtssejlere, bruges de traditionelle bådtyper i dag i højere grad til fritidssejlads og friluftsliv, hvor bådene danner rammen om store naturoplevelser og fællesskaber til søs.
Fakta om UNESCO nomineringen
Initiativet til at få optaget de nordiske klinkbådstraditioner på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens umistelige, immaterielle kulturarv blev taget af netværket ’Nordisk Kystkultur’, som har sikret den brede forankring i alle landene: Danmark, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Ålandsørene og Finland.
Alle Nordens lande stod bag ansøgningen til UNESCO, om at optage den nordiske klinkbådstradition på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv, og alle de nordiske kulturministerier har, efter optagelsen i 2021, underskrevet UNESCO nomineringen.
Nordens oprindelige folk, herunder blandt andet samerne, i Norge, Finland og Sverige samt flere øvrige minoritetsfolk, som kvenerne, har været involveret i det nordiske samarbejde om udnævnelsen.