Vikingekrigeren svinger våben og viser kampteknik på Vikingeskibsmuseet

Vikingekrigerne demonstrerer kampteknik i arenaen på Vikingeskibsmuseet 3. - 9. juli 2023

Vikingekrigeren indtager Strandengen på Vikingeskibsmuseet. Fra mandag den 3. til søndag den 9. juli viser han sine skarpe våben frem og lærer børn og voksne at kæmpe med sværd og skjold.

Lyden er ikke til at tage fejl af. Den skarpe lyd af stål mod stål synger over Strandengen, Vikingeskibsmuseets 'vikingelejr', hvor gæster kan prøve kræfter med de mange sommeraktiviteter og gå ombord i rekonstruerede vikingeskibe.

Fra mandag den 3. til søndag den 9. juli besøger vikingekrigeren Tom Jersø Vikingeskibsmuseet. Han medbringer sin imponerende samling af kopier af vikingernes våben; sværd, økser, skjolde, lanser, spyd og pile. Museets gæster får lov til at holde våbnene, mærke sværdets tyngde - og måske alligevel forundres over dets overraskende lethed og raffinement.

Ikke som 'Vikings'

Tom Jersø fremviser ikke bare de frygtindgydende våben. Han viser også, hvordan vikingerne brugte de forskellige våbentyper og fortæller om vikingernes kampteknikker.

- "Det er nok sådan, at mange har set film og tv-serier om vikingerne, men forskning har vist, at vikingerne ikke kæmpede, som vi ser filmstjerner gøre det. Det, vi ser på film er et show og har ikke meget med fortidens kampteknikker at gøre", fortæller Tom Jersø, og demonstrerer så, hvordan man mere havde fokus på at forsvare sig og beskytte sig mod de sårende hug.

"Man døde nok ikke med det samme..."

Krig er - og har altid været - en brutal og ulykkelig tragedie. Uanset om man var på vindernes eller tabernes side. Men krig har også formet vores fortid, og derfor er det vigtigt at forstå den grusomhed, man har været villig til at udstå for at besejre andre.

- "Måske døde du ikke af selve hugget med det samme. Mange døde senere af betændelse, så man var dybt fokuseret på ikke at blive ramt. Derfor var den absolut vigtigste færdighed at være god til dække sig bag skjoldet og så snusfornuftigt vurdere, hvornår der var en åbning for at ramme modstanderen. Og altså ikke en lang fægtekamp, som ellers er så godt tv", understreger vikingekrigeren.

Sådan flækkes en flæskesteg

Men, hvor farligt var så sådan et 1000-årigt sværd? Ja, det kan man virkelig få svar på, når man oplever en af vikingekrigerens våbendemonstrationer.

Her svinger Tom Jersø de rekonstruerede vikingevåben og viser, hvor meget skade et sværd eller en lanse kan gøre. Altså ikke på en levende modstander, men sværdet hugges tværs gennem forskellige ting – herunder en halv griseside, der skal gøre det ud for en vikingekriger.

Kan uld stoppe et skarp klinge?

Vikingekrigeren viser også, hvad der sker, når ’flæskestegs-krigeren’ får tøj på. I vikingetiden var klædedragten lavet af uld eller hør, og spørgsmålet er: Kan uld eller hør måske stoppe et dræbende hug?

Kom i træning til kamp!

Krigskunst var et håndværk, og som med alt andet må man træne og øve sig for at blive en dygtigt kriger. Kun de bedste krigere kunne håbe på at vende hjem til familien efter togtet.

Tom Jersø står klar til at lære børn og voksne, hvordan en rigtig kriger trænede, for at blive klar til kamp. Men bare rolig - ingen træner med skarpe våben!

Fakta: Mød vikingekrigeren 3. - 9. juli 2023

Krigertræning med sværd og skjold 3. - 9. juli 2023
Mød vikingekrigeren Tom Jersø, der har sine imponerende våben med og fortæller om vikingernes kampteknik og viser, hvordan man kunne beskytte sig mod de dræbende hug.

Hvornår: 3. – 9. juli kl. 10.00 - 17.00
Våbendemonstration kl. 12.00 og 14.00

Hvor: I teltet på Strandengen.
Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde

Entré til Vikingeskibsmuseet
Rundvisninger og aktiviteter (ikke sejlture) er inklusiv i entrébilletten til Vikingeskibsmuseet.
Familiebillet (2 voksne og børn under 18 år): 300 DKK
Voksne 160,00 DKK
Børn under 18 år har gratis adgang til Vikingeskibsmuseet.

Sæsonkort 
Køb sæsonkort for 180 DKK, og kom gratis ind hele året.
Sæsonkortet giver adgang for en voksen med ledsagende børn under 18 år i hele 2023.

Åbningstid
Vikingeskibsmuseet har åbent alle dage 10 - 17

Flere sommeraktiviteter på Vikingeskibsmuseet frem til 31. august 2023:

Sommeraktiviteter på Vikingeskibsmuseet 24. juni til 31. august 2023:

Familierundvisninger:
Alle dage: 12.30 og 14.00
Varighed: ca. 45 minutter
Sprog: Dansk og engelsk
Mødested: Strandengen
Familierundvisningerne er gratis, når der er købt entrébillet.

Vikingelege 
Prøv-selv aktiviteter: Alle dage 10 – 17

Gå ombord i langskibet
Vikingeskibet er åbent for besøgende 10 – 17

Viking Talk på Strandengen
Varighed: ca. 20 minutter
Sprog: Engelsk/dansk
Mødested: Strandengen

Rundvisninger 24. juni - 31. august
11.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen/museumsøen (Engelsk, 50 min.)
12.00: Rundvisning på Bådeværftet (Engelsk, 50 min.)
13.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen/museumsøen (Engelsk, 50 min.)
14.00: Rundvisning på Bådeværftet (Engelsk, 50 min.)

» Tryk her for at læse mere om de forskellige rundvisninger ...

Byg båd-værksted på Bådeværftet:
Byg og test - er dit skib sødygtigt?
Værkstedet er åbent alle dage 10.30 – 17.00.
Du må bygge alle de både, du vil, når der er købt entrébillet.

» Tryk her for at læse mere om Byg båd-værkstedet ...

Sejladser
Vi tilbyder sejladser i traditionelle, nordiske træbåde på Roskilde Fjord.
Sejlturene kræver særlig billet.

» Tryk her for at læse mere om sejlturene, og om hvordan man køber billet ...