Ny Storstrømsforbindelse følger i stenalderjægernes spor.
I disse uger undersøger marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde en undersøisk stenalderboplads i Storstrømmen. Undersøgelsen løber over 6 uger, og her midtvejs kan arkæologerne konstatere, at de står overfor et bopladsfund fra den ældre stenalder med store forekomster af sjældent fundne genstande og med helt exceptionelle bevaringsforhold.
Anledningen til den marinarkæologiske undersøgelse er byggeriet af den nye Storstrømsbro, en 4 km lang bro, der skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø, og som skal erstatte den gamle bro fra 1937. Den nye bro kommer til at krydse et område, hvor der tidligere er gjort opsigtsvækkende fund, og derfor er der helt rutinemæssigt igangsat omfattende Marinarkæologiske undersøgelser i det berørte område.
8.000-årige hasselnøddeskaller, der ser ud, som om, de var knækket i går
Den ny fundne stenalderboplads, der er dateret til 6.000 f.Kr., blev lokaliseret i juni måned, i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser i tracéet til den nye sejlrende til Orehoved Havn ud for Falsters nordkyst, og nu er arkæologerne tilbage for at gennemføre den endelige arkæologiske undersøgelse.
”Ved forundersøgelsen, blev det hurtigt klart, at vi her står med et meget vigtigt fund”, fortæller Museumsinspektør og marinarkæolog Morten Johansen fra Vikingeskibsmuseet. ”Bevaringsforholdene under vandet er så gode, at vi finder rester fra stenalderfolkets dagligliv, som ellers sjældent er bevaret. Det er næsten uvirkeligt at stå med et 8.000 år gammelt økseskaft, dyreknogler med spor efter stenalderhåndværkerens arbejde og hasselnøddeskaller, der ser ud, som om, de var knækket i går.”
Bopladsen ligger i dag på 5 meter vand. Da bopladsen var beboet, lå havniveauet lang lavere end i dag. Istiden var tæt på sin afslutning, men meget havvand var stadig bundet i enorme mængder is langt mod nord.Omkring 6.000 f.Kr. smeltede isen så hurtigt, at havniveauet steg kraftigt. Den kystnære boplads blev oversvømmet og efterhånden dækket af et beskyttende lag af dynd - det arkæologerne kalder gytje - et fedtet lagt af organiske materiale, der har aflejret sig over bopladsen og den tidligere kyst og hermed indkapslet rester af fortidens måltider, redskaber, våben - og mennesker i et iltfattigt miljø, der har bevaret de ellers forgængelige spor gennem 8.000 år.
Tæt skov, strømmende floder og dybe dale
Jægerstenaldermenneskerne beboede et landskab domineret af tæt skov, gennemskåret af floder og vådområder, og bopladserne lå ofte tæt ved kysten - i en kyst, der i dag ligger skjult adskillige meter under havets overflade.
Da bopladsen var beboet, var Storstrømmen en dyb dal med vandløb og vådområder, og marinarkæologernes fund vidner netop om, at fortidens mennesker levede af råvarer fra både skov og hav.
Bopladsfundet er en vigtig brik i et langt større puslespil: ”Vi ved ganske lidt om netop denne periodes kystbosættelse, netop fordi de ligger under vand. Derfor er de fund vi gør her, med til at fylde hullerne i vores viden om stenaldermenneskenes udnyttelse af det omgivende miljø og ressourcer”, forklarer Morten Johansen. ”Vi har massive fund af dyreknogler; alt fra større pattedyr, helt ned til de mindste fiskeknogler‐ og -skæl. Knoglerne giver os indblik i stenalderjægernes kost og jagtstrategier. Her på pladsen har kosten blandt andet stået på kronhjort, rådyr, vildsvin, hasselnødder og fisk. Nogle af stenalderjægernes byttedyr overrasker os noget mere; vi har fundet spor af vildkat, mosegris, pindsvind, odder, ræv og bæver”.
Det gådefulde spidsvåben
Arkæologerne har også bjærget mere end 60 flintpilespidser og et større fragment af det gådefulde
’store spidsvåben’, der er karakteristisk for Kongemosekulturen. Spidsvåbnet fra udgravningen er desværre knækket og måler 18 cm, men har været 35-40 cm langt i sin oprindelige form. ”Det er ikke genstand man ser ofte og de er meget sjældne på bopladser. Når det som her, er fundet i sammenhæng med daterede bopladslag bliver det ret unikt”, fortæller Morten Johansen.
For marinarkæologerne er det ikke alene de mange, sjældne fund, der begejstrer. De søger svar på sammenhængen mellem tidligere fund af bopladser i området, for at få en bedre forståelse af jægerstenalderens bosættelsesmønster. ”Den nye Storstrømsforbindelse følger direkte i stenaldermenneskernes spor. Netop på det her sted i Storstrømmen er, og har altid været, det oplagte sted at passere farvandet mellem Falster og Sjælland, et faktum, der forbinder os med fortidens folk”, slutter Morten Johansen.
Udrag fra arkæologernes dagligdag - Ravamuletten, der aldrig blev færdig...
”Hold-nu- op! Hold-nu-op!” Råbet afbryder den daglige opdatering fra projektleder Morten Johansen. ”Den er jo kæmpe stor”, gjalder det ned i telefonen. Råbet går tydeligt igennem, selvom telefondækningen fra marinarkæologernes arbejdsflåde ud for kysten i Storstrømmen får det til at knase og suse.”Det er en ravklump på størrelse med et hønseæg - den er lige kommet op - og den er forarbejdet med tydelige indridsninger og et boret hul, jeg kan ikke tale mere nu - jeg sender billeder!”
Baggrund:
Anledningen til de marinarkæologiske undersøgelser er byggeriet af den nye Storstrømsbro, en 4 km lang bro, der skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø, og som skal erstatte den gamle bro fra 1937. Den nye bro kommer til at krydse et område, hvor der tidligere er gjort opsigtsvækkende fund, og derfor er der helt rutinemæssigt igangsat omfattende Marinarkæologiske undersøgelser i det berørte område.
- Den submarine stenalderboplads kan dateres til Villingebækfasen i Ældre Stenalders Kongemoseperiode, ca. 6000 f.Kr.
- Bopladsen har store forekomster af sjældne stenaldergenstande.
- Bopladsen har, på en del af lokaliteten, været beskyttet af et yngre gytjelag og som inkluderer en kystzone med gode bevaringsforhold for genstande og anlæg af organisk materiale og som dermed giver mulighed for at supplere den fragmentariske viden om periodens kystbosættelse.
- Marinarkæologernes arbejde kan følges på <link internal-link internal link in current>Vikingeskibsmuseets hjemmeside, hvor der løbende vil blive lagt billeder op fra udgravningen.
- Vejdirektoratet anlægger den nye Storstrømsbro, der bliver Danmarks 3. største bro. Broen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbaneforbindelsen mellem København og Tyskland. Denne forbindelse vil i de kommende år blive styrket med etableringen af den nye bane København-Ringsted og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen.
- Prisen for det samlede Storstrømsprojekt er budgetteret til 4,2 mia. kr.
» <link http: www.vd.dk storstroemsbroen _blank external-link-new-window external link in new>Læs mere om det samlede Storstrømsprojekt på Vejdirektoratets hjemmeside (eksternt link, åbner i nyt vindue) ...