En dag i vikingernes verden

En familiedag på Vikingeskibsmuseet byder på mange gode fællesoplevelser for både store og små og I kan også aktivt opleve og tage del i, hvordan vikingerne byggede deres skibe og rejste til fjerne dele af verden.

En familiedag på Vikingeskibsmuseet byder på mange gode fællesoplevelser, hvor både store og små kan drømme sig tilbage til dengang, hvor vikingerne beherskede havene.

Levende fortællinger om vikingerne og deres skibe 

Tag med på rundvisning i Vikingeskibshallen eller på museumsøen. Museets dygtige guider giver liv til de originale skibe og sætter de fem Skuldelev skibe i perspektiv. I får indblik i fortidens maritime kultur, der lod vikingerne sætte aftryk på verdenshistorien. 

Skibene vidner om vikingetidens specialiserede skibsfart - om krig, togter og handel, og om museets årelange arbejde med at genskabe vikingetidens skibe. Rundvisningerne er gratis, når der er købt entrébillet.

» Tjek kalenderen og se hvad der sker den dag, du besøger museet ...

Rundvisninger på Vikingeskibsmuseet:

11.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen på dansk.
13.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen på engelsk.

Weekender og helligdage:
15.00: Rundvisning på Museumsøen og bådeværftet på engelsk.

Rundvisningerne varer ca. 45 minutter

Rundvisningerne kan ikke reserveres på forhånd.

Grupper kan booke en privat rundvisning.
Kontakt bookingen for at høre nærmere

Vi sætter gule sejl i 'Byg Båd' værkstedet

Vikingeskibsmuseets ’Byg Båd’ værksted har fået Tour de France feber. I kan prøve jer frem som båddesignere - og afslutte byggeprojektet med et flot gult sejl.

I værkstedet skal I bruge fantasien og bygge med trærester, papir, snor m.m. Her leger og eksperimenterer I jer frem til et sødygtigt fartøj.

I løbet af byggeprocessen kan I teste designet i testtanken - kan det flyde? Og er det i balance?

’Byg Båd’ værkstedet ligger på museets værftsplads, og du kan lade dig inspirere af de rigtige bådebyggere, der er eksperter i at bygge skibe.

Du er velkommen til at tage skibet med hjem, ellers får skibet lov til at pryde museets værksted med gule farver, når de mange Tour de France cykelryttere slår lejr ved museet til sommer.

» Læs mere om aktiviteten 'Byg båd' her...

Byg båd værksted:

Hvornår: 
I weekender og på helligdage i maj - og alle dage fra 1. juni.
Hvor: ’Byg Båd’-værksted på værftspladsen
Pris: Gratis for børn under 18 år og voksne med entrébillet til museet

Aktiviteten er anbefalet til børn fra ca. 8 år og opefter - og deres voksne.

Stig om bord og sejl ud på Roskilde Fjord

Som det eneste sted i verden, kan du i sommersæsonen gå direkte fra oplevelsen af de originale 1000-år gamle vikingeskibe i Vikingeskibshallen og ud til Museumshavnen, hvor rekonstruktioner af vikingeskibe i fuld størrelse ligger fortøjet.

Stig om bord i efterkommere af vikingeskibene - museets nordiske klinkbyggede træbåde -og sejl med ud på Roskilde Fjord.

Sejlads koster 125,00 DKK i tillæg til entrébilletten.

» Læs mere om de daglige sejladser og tjek sejladstiderne her...

Spis Ny Nordisk Vikingemad

I Café Knarr kan I spise mad med smag fra vikingernes verden.
Her serverer vi ikke kartofter eller tomater, men bruger spændende råvarer, som var kendt i vikingetiden i Norden. 

Café Knarr ligger på museumsøen med udsigt til museumshavnens vikingeskibe og nordiske træbåde.

Velkommen til historisk gode oplevelser!

Entré sommersæson: 

Børn 0-17 år har altid gratis entré til museet

Familiebillet: 2 voksne og alle børn under 18 år: 300 DKK
Voksne: 160 DKK
Sæsonkort: 180 DKK

Vikingeskibsmuseet i Roskilde: 
Vindeboder 12, 4000 Roskilde, tlf.: 46 300 200