Mød rebslageren og få indblik i et spændende håndværk

Lørdag den 24. og lørdag den31. oktober kan du møde rebslageren på Museumsøen på Vikingeskibsmuseet.

Lørdag den 31. oktober kan du møde rebslageren på Museumsøen på Vikingeskibsmuseet.

Uden tov og reb – ingen vikingeskibe

Vikingeskibene er udstyret med kilometervis af tovværk – Havhingsten alene har over 2 kilometer tovværk – og uden solidt tovværk ville det ikke være muligt at sætte det store sejl og drage ud på åbent hav.

Det skulle mange specialiserede håndværkere til for at gøre et skib sejlklart og rebslageren udførte et meget vigtigt stykke håndværk.

Der er ikke mange tilbage, der kan det gamle håndværk og derfor er det vigtigt, at holde netop den håndværkstradition levende.

Lørdag den 31. oktober kl. 10.30 – 15.30 - kan alle gæster på Vikingeskibsmuseet få indblik i et fantastisk – og næsten glemt – håndværk.

Rebslageren viser sit håndværk og materialer på Tunet - lige ved siden af CafeKnarr.

Få (endnu) mere at vide

"Vi har oplevet en enorm efterspørgsel på viden i år. Det er som om, at lysten til at fordybe sig i spændende emner er blevet forstærket af hele corona-situationen", Fortæller publikumschef Maiken Maigaard.

"Vikingeskibene gemmer på utallige hemmelige og skjulte historier. En af de allerbedste måder at få viden om vikingeskibene, er ved at gå med på en rundvisning, hvor Vikingeskibsmuseets formidlere fortæller om museets arbejde med at afvriste vikingeskibene deres hemmeligheder". ​​

Rundvisningerne tager afsæt i den fem originale vikingeskibe og går i dybden med rekonstruktioner af skibene, som er bygget på Vikingeskibsmuseets bådeværft gennem mere end 35 år.

De særligt tilrettelagte rundvisninger - der er tilrettelagt, så det opfylder alle krav i forhold til corona-restriktionerne, forgår fortrinsvis udenfor, hvor man kan opleve de genskabte skibe og fortsætter i hele resten af oktober dagligt kl. 13.00 på dansk, og trods et fald i udenlandske turister, er der dog stadig efterspørgsel på rundvisninger på engelsk, der foregår dagligt kl. 11.00.

Pop-up formidling om vikingerne og deres skibe

Lørdag den 31. oktober kl. 10.30 – 15.30 kan alle gæster på Vikingeskibsmuseet møde vores formidlere, der fortæller om deres egne yndlingsemner. "Vi kalder det ’pop-up’ formidling, fordi fortællingerne foregår forskellige steder rundt omkring på museets store område, og handler om særlige emner, der passer til netop det sted, hvor formidlingen foregår", fortæller publikumschef Maiken Maigaard.

Fortællingerne tager udgangspunkt i særlige emner, der knytter sig til vikingeskibene – handel, togter eller måske fiskeri, og alle gæster er velkomne til at stille spørgsmål og gå dialog.

Efterårshygge og shopping

Vikingeskibsmuseet byder selvfølgelig stadig på spændende udstillinger inde i Vikingeskibshallen, hvor der i underetagen vises udstillingen ' I vikingernes kølvand', om hvordan det er lykkedes at bygge sejlende, genskabte skibe ud fra de fem enestående vikingeskibe, der blev udgravet i 1962. Udstillingen tager de besøgende med gennem hele Vikingeskibsmuseets arbejdsfelt fra de arkæologiske udgravninger over rekonstruktion og skibene til de imponerende forsøgsrejser.

I Vikingeskibshallen kan man også opleve oplevelsesudstillingen 'Stig Ombord', hvor rummets vægge er oplyste af en videoprojektion, der viser udsigten fra et sejlende vikingeskib - fra stille, rolig morgen til mørk nat i stormende kuling.

Man kan gå ombord i to store genskabte skibe og mærke suset fra de store have eller fordybe sig i oplevelsesvæggen, hvor man kan finde ud af, hvad vikingerne sejlede med i deres skibe.

Vikingeskibsmuseets CaféKnarr holder åbent for gæster alle dage 10.30 - 15.30 og museumsbutikken, der har åbent kl. 10.00 - 16.00 har fået masser af spændende nye varer hjem.

Både og Café og museumsbutik kan besøges uden billet til Vikingeskibsmuseets udstillinger og aktiviteter, hvis man kun har tid til at hygge og shoppe.

Fakta:

Vikingeskibsmuseet i Roskilde holder åbent alle dage 10.00-16.00

Rundvisninger: Alle dage, resten af året: Engelsk kl. 11.00 og dansk kl. 13.00

Familieaktiviteter: Lørdag den 31. oktober kl. 10.30 – 15.30 på museumsøen, lige ved CaféKnarr

Rebslager: Lørdag den 31. oktober kl. 10.30 – 15.30

Pris: Børn 0-17 år har gratis adgang til Vikingeskibsmuseet. Voksne: 115,00 DKK

CaféKnarr: Alle dage kl. 10.30 – 15.30

Museumbutik med Skandinaviske varer: Alle dage 10.00-16.00

Hvor: www.vikingeskibsmuseet.dk, Vindeboder 12, 4000 Roskilde

 


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen

Hør om vikingetidens krigere

Få indblik i, hvad vi i dag ved om vikingetidens krigere, Hvordan så de ud på slagmarken og hvilket udstyr havde de med, når de drog ud på togter?

Kom på Vikingeskibsmuseet lørdag den 31. oktober, hvor børn og voksne kan høre om vikingetidens krigere.

Du kan stadig nå at lægge vejen forbi Vikingeskibsmuseet og høre om vikingetidens krigere.  

Vi har særlig krigerformidling på Museumsøen - lige ved Café Knarr - hvor museets gæster kan høre om, hvad vi i dag ved om vikingekrigerne.
Hvordan så de ud på slagmarken og hvilket udstyr havde de med, når de drog ud på togter?

Det er museets dygtige formidler Oliver, der fortæller om vikingekrigeren og krigernes udstyr.

Udgangspunktet for fortællingerne er myten om vikingekrigerne, der hærgede og plyndrede vidt og bredt. Men var de nu også så barbariske, som de bliver beskyldt for i de gamle skrifter og sagaer? 

Man kan opleve fortællingerne om vikingetidens krigere lørdag den 31. oktober kl. 10.30 – 15.30 på museumsøen, lige ved CaféKnarr.

Fakta:

Vikingeskibsmuseet i Roskilde holder åbent alle dage 10.00-16.00

Rundvisninger: Alle dage til, resten af året: Engelsk kl. 11.00 og dansk kl. 13.00

Familieaktiviteter: Lørdag den 31. oktober kl. 10.30 – 15.30 på museumsøen, lige ved CaféKnarr

Rebslager: Lørdag den 31. oktober kl. 10.30 – 15.30

Pris: Børn 0-17 år har gratis adgang til Vikingeskibsmuseet. Voksne: 115,00 DKK

CaféKnarr: Alle dage kl. 10.30 – 15.30

Museumbutik med Skandinaviske varer: Alle dage 10.00-16.00

Hvor: www.vikingeskibsmuseet.dk, Vindeboder 12, 4000 Roskilde

 


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen