Duften af nytjæret tovværk blander sig med lyden af skraben mod træ og mumlen fra de forventningsfulde sejlere fra de frivillige bådelaug mellem skibene foran Vikingeskibshallen.
Inde i Vikingeskibshallen står de orignale 1000 år gamle vikingeskibe smukt udstillet med fjorden som levende bagtæppe. På græsset ude foran hallen ligger kopierne af de originale vikingeskibe stadig på land. Men ikke meget længere.
De frivillige medlemmer af bådelaugene er nemlig i gang med at forberede de genskabte vikingeskibe til at komme på vandet igen lørdag den 6. april.
Oplev søsætningen lørdag den 6. april 2024
Laugsmedlemmerne gør klar til at bådene kan komme i vandet:
kl. 9.30 - 12.30
Skjoldungen, Kraka Fyr, Estrid Byrding, Helge Ask og Rana kommer i vandet fra græsplænen foran Vikingeskibshallen:
kl. 9.30 - 15.00
Det store handelsskib Ottar er kommet i vandet med kran ugen op til søsætning. Oplev lauget fylde skibet med ballast.
kl. 9.30 - 15.00
Det store krigsskib Havhingsten fra Glendalough kommer i vandet fra græsplænen foran Vikingeskibshallen:
kl. 13.00
Få varmen i Café Knarr
Cafe Knarr serverer Vikingegryde med lam og bacon, Vikingeplanke, forårssuppe og andet nordisk mad:
kl. 10.00- 16.30
Hvad sker der ellers på Vikingeskibsmuseet?
(kræver entrébillet til museet)
Se de originale 1000 år gamle vikingeskibe i Vikingeskibshallen i museets åbningstid: kl. 10.00 - 16.00
Tag med på rundvisning blandt de fem originale skibe i Vikingeskibshallen: kl. 11.00 & 13.00
Besøg Marinarkæologernes Værksted på Museumsøen i museets åbningstid: kl. 10.00 - 16.00
» Læs mere om alle vores weekendaktiviteter her...
Rå muskelkraft og sikkerhed
Når skibe bliver søsat i andre havne rundt omkring i landet, så foregår det med kran. Men når Vikingeskibsmuseets skibe kommer i vandet d. 6. april, så er det med rå muskelkraft, som for 1000 år siden.
For det største af skibene; Havhingsten fra Glendalough, så betyder det, at der vil stå omkring 40 mennesker skulder ved skulder med ryggen til hver af skibets sider. De er klar til at løfte og skubbe det 8.000 kilo tunge skib fremad. Samtidig støtter de skibet, så det ikke vælter til den ene side.
Langs med skibet står der også besætningsmedlemmer klar med bukke, som hurtigt kan komme ind under siden af skibet, hvis det begynder at tippe faretruende. På den måde sikrer lauget, at ingen bliver klemt under skibet, hvis det tipper til den ene side.
Tov, træ og oksetalg
Havhingsten er placeret på "skinner af træ". Det er det man kalder en beding, og den sikrer, at de frivillige laugsmedlemmer skubber skibet den rigtige vej. Undersiden af Havhingsten og beddingen er smurt med oksetalg. Det giver så meget som muligt glid i skibet på vej ned til vandet.
I hver side af skibet er der tov i taljer, et slags skøde, der gør løft og træk af det 30 meter lange og 8 tons tunge skib muligt. Ved hver tovende står ti personer klar til at trække skibet ned mod vandet, når kommandoen lyder.
Fra skibets stævn og agter går der også fire trosser ud. Altså det tovværk, der skal bruges til at fortøjre skibet. Trosserne fører ud til punkter i havneområdet, hvor besætningsmedlemmer står klar til at føre skibet sikkert gennem vandet.
Det store plask
Ombord på skibet står en af Havhingstens skippere.
"Løfte og skubbe på skibet. Okay? Begge sider klar? 1, 2, 3. Hey!"
Medlemmerne af lauget trækker, skubber og løfter i skibet, så det bevæger støt og roligt fremad. Når den første del af skibets stævn rammer vandet skynder laugsmedlemmerne sig ud til siden og giver plads til de næste.
Let og elegant glider Havhingsten fra Glendalough ned i vandet, mens flere og flere af laugsmedlemmerne samler sig i takt med at de slipper grebet på skibets side.
Når den sidste del af skibet glider ned i vandet, plejer det sidste store plask at blande sig med lyden af klapsalver fra de før så koncentrerede laugsmedlemmer og de nysgerrige gæster, der opmærksomt har fulgt med på sidelinjen.
