Sejl og tov - Vinterferie på Vikingeskibsmuseet 10. – 25. februar. Besparelser på Vikingeskibsmuseet. Havhingsten fra Glendalough. Masteruddannelse i bådebygning. Penge til fremstilling af uldsejl

Indhold:

- Sejl og tov - Vinterferie på Vikingeskibsmuseet 10. – 25. februar

- Besparelser på Vikingeskibsmuseet

- Havhingsten fra Glendalough

- Masteruddannelse i bådebygning

- Penge til fremstilling af uldsejl

---------------------------------------------------------------------------------- 

Sejl og tov - Vinterferie på Vikingeskibsmuseet 10. – 25. februar

Væver Anna Nørgaard arbejder i vinterferien med stof til et nyt uldsejl til en af Vikingeskibsmuseets både. Det foregår på en væv af samme type som vikingerne benyttede til deres sejl. Sejlet skal forstærkes med reb, og i vinterferien kan publikum under kyndig vejledning prøve at ligge reb i forskellige teknikker, materialer og dimensioner.

Arbejdet med sejlet og tovværket foregår i aktivitetsområdet ”Vikingernes Anløbsbro” hvor der også ligger to modeller af vikingeskibe, et handelsskib med eksempler på forskellige varer og et krigsskib med udrustning. I vinterferien er det muligt at gå om bord i de to skibe evt. efter først at have klæde sig ud som viking. Desuden arrangeres der hver dag kl. 14 gratis rundvisning for museets besøgende.

Et besøg i vinterferien giver også mulighed for at se særudstillingen ”Fuldblod på Havet”, hvor man kan følge forberedelserne til årets store sejlads til Dublin i det 30 meter lange krigsskib Havhingsten fra Glendalough. Skibet er en rekonstruktion af krigsskibet Skuldelev 2, der kan ses i Vikingeskibshallen.

I artiklen ”Penge til fremstilling af uldsejl” i dette nyhedsbrev, fortælles der mere om væver Anna Nørgaards arbejde med det nye uldsejl.

Besparelser på Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseets budget for 2007 er beskåret med 2,5 million kroner. Som følge af besparelsen har museet bl.a. nedlagt 6 stillinger. Besparelserne har især ramt det marinarkæologiske område, og kan få alvorlige konsekvenser for museets udvikling på længere sigt.

Besparelsernes årsag

Besparelsen skyldes et uheldigt sammenfald af tre ting, der har virkning pr. 1. januar 2007:

• En reduktion af de offentlige tilskud fra Roskilde Kommune (ca. 800.000 kroner) 
• En reduktion af kontrakten med Nationalmuseet (ca. 1.3 mio. kroner) 
• En faldende entréindtægt (ca. 300.000 kroner)

Reduktionen af tilskuddet fra Roskilde Kommune er sammensat af to forhold: En 3 % besparelse på det ordinære tilskud, der direkte afspejler besparelsen på det kommunale rammebudget. Og en opsigelse af aftalen om refusion af overenskomstbestemte merudgifter. Aftalen blev vedtaget af byrådet i 1994 som en direkte konsekvens af, at museerne efter politisk ønske indgik kommunale overenskomster: Den har hidtil gjort det muligt for museerne at følge den overenskomstmæssige udvikling uden at udhule driftsbudgettet.

Reduktionen af kontrakten med Nationalmuseet sammensætter sig ligeledes af flere forhold: På grund af den igangværende decentralisering af marinarkæologien, reduceres den geografiske ramme for det marine beredskab. Budgetmæssigt indebærer det en umiddelbar reduktion på 420.000 kroner, og en forventning om en yderligere reduktion på 200.000 kroner. Derudover er det besluttet at udskyde publikationen af Roskilde skibene; et arbejde, Vikingeskibsmuseet havde planlagt at igangsætte 1. januar. Endelige arbejdes der med en ny udlånskontrakt vedrørende Skuldelevskibene, som vil påføre Vikingeskibsmuseet nye udgifter.

Entréindtægten har i 2006 været faldende, og gør det nødvendigt at nedskrive forventningerne i 2007-budgettet. Den manglende indtægt afspejler dels et reelt fald i besøgstallet, dels en ændret sammensætning af besøgende: Antallet af børn og unge under 18 år er steget, mens antallet af voksne er faldet. Vikingeskibsmuseet er glade for stigningen af unge besøgende, men denne stigningen kommer ikke til at betyde en forøgelse af entreindtægterne, da børn og unge under 18 år siden 1. januar 2006 har haft gratis adgang til alle statsanerkendte museer – og dermed også gratis adgang til Vikingeskibsmuseet.

Besparelsernes betydning

En samlet besparelse på 2,5 million kroner kan ikke undgå at medføre stillingsnedlæggelser. Da Vikingeskibsmuseet hvert år skal tilvejebringe 60 - 70 % af driftsbudgettet via egenindtjening og donationer, er de fleste medarbejdere ansat på den forudsætning, at de kan tjene en del af deres egen løn hjem via salg af ydelser. Når der nedlægges en stilling, nedlægges muligheden for at opnå den tilknyttede indtægt samtidig, og der opnås der ikke en budgetbesparelse svarende til et årsværk. Derfor får besparelser, der skal opnås via stillingsnedlæggelser, en dramatisk effekt – det har i forbindelse med den aktuelle besparelse været nødvendigt at nedlægge 6 stillinger, og samtidig gennemføre væsentlige besparelser andre steder i driftsbudgettet.

På trods af de omfattende besparelser er Vikingeskibsmuseet fortsat et væsentligt maritimt museum med flere dykkende arkæologer, og med en bredt sammensat kompetence. Marinarkæologien i Roskilde er fortsat i live, og museet vil fortsat kunne varetage det marine beredskab på vegne af Nationalmuseet. Ikke desto mindre vil museets mulighed for at gennemføre den forskning, der er forudsætningen for mange af de spektakulære projekter, som museet er kendt for, blive begrænset – og besparelserne kan i den henseende få alvorlige konsekvenser for museet på længere sigt.

Fokus på marinarkæologi 

I stedet for at lukke og slukke, vil Vikingeskibsmuseet i de kommende år sætte øget fokus på det marinarkæologiske arbejdsområde. Den spektakulære sejlads til Irland med Havhingsten fra Glendalough vil være udgangspunkt for en forskningsformidling, der især finder sted på projektets hjemmeside www.havhingsten.dk. Derudover er det nu muligt at læse og downloade de rapporter, der udarbejdes i forbindelse med de marinarkæologiske undersøgelser, museet gennemfører. Rapporterne kan findes under menupunktet ”marinarkæologi” på forsiden af www.vikingeskibsmuseet.dk. Vikingeskibsmuseet har også åbnet Arkæologisk værksted i hverdage i vintersæsonen og alle dage i sommersæsonen. Der kan museets besøgende følge dokumentationen af maritime fund fra hele landet.

Havhingsten fra Glendalough

Planlægningen af Havhingsten fra Glendaloughs sejlads til Dublin i juli og august er ved at tage form. Afrejsetidspunktet fra Roskilde bliver søndag den 1. juli 2007 og i weekenden 30. juni og 1. juli vil der være mange aktiviteter på museet. Der vil bl.a. komme vikingemarked og musikalske indslag. Besætningen til sejladsen er fuldet og museet er ved at skaffe midlerne til sejladsen. En af de fonde der har bidraget er Brebøl-fonden.

Donation på 2 millioner til Havhingstens sejlads til Irland

Bestyrelsen bag skibsreder Carsten Brebøls almennyttige fond har besluttet at støtte Havhingsten fra Glendaloughs historiske sejlads med en donation på 2 mio. kroner. ”Fonden har som et af sine vigtigste formål at bevare den danske kulturarv. Og det formål må man jo så sandelig sige, at Havhingsten og Vikingeskibsmuseet lever op til,” udtaler Bent Lindgaard fra bestyrelsen bag skibsreder Carsten Brebøls almennyttige fond. Læs mere om Carsten Brebøl og hans almennyttige fond på Havhingstens hjemmeside www.havhingsten.dk, hvor der også er flere oplysninger om skibet og rejsen til Irland.

Nyhedsbrev om sejladsen 

I november søsatte Vikingeskibsmuseet et nyt elektronisk nyhedsbrev på dansk og på engelsk for alle, som gerne vil følge Havhingsten fra Glendalough og skibets fantastiske rejse. Det er muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet her.

Masteruddannelse i bådebygning

Vikingeskibsmuseet har indgået et samarbejde med bl.a. Sør-Trøndelag University College, Trondheim om etableringen af en 2-årig international masteruddannelse som overbygning på den traditionelle bådebyggeruddannelse.

Temaet for masteruddannelsen er ”rekonstruktion og bevaring af traditionelle åbne både”. På Sør-Trøndelag University College er allerede etableret en uddannelse for studie af bevarelse, og restaurering af gamle bygninger for hustømrer med fagbrev. Samarbejdet om bådebyggeruddannelsen er indledt med et 2-dages seminar afholdt 10.-11. november i Trondheim. Søren Nielsen og Simon Day Larsen deltog med indlæg om behovet for en overbygning på bådebyggeruddannelsen i et dansk perspektiv.

Penge til fremstilling af uldsejl

Vikingeskibsmuseet har længe ønsket sig et uldsejl til en af de store traditionelle norske Oselvere, som bliver flittigt brugt ved sejlads med museets besøgende. Arbejdet blev påbegyndt i sommeren 2006 og kan nu videreføres takket været en donation på 50.000,- fra foreningen Vikingeskibsmuseets Venner og 150.000,- fra et medlem af venneforeningen.

Det nye sejl vil være i daglig kvalitets konkurrence med en tilsvarende størrelse hørsejl anvendt på museets anden store Oselver. Det vil give gode muligheder for sammenligninger af holdbarhed og egenskaber.

Arkæologiske og etnologiske forlæg

I store dele af det nordatlantiske område og i det nordlige Europa har uldsejl været i brug fra vikingetiden til ind i 1800-tallet. Især i Norge er der bevaret flere sejl og fragmenter af sejl. Vikingetidens og den tidlige middelalders uldsejl ser ud til især at være fremstillet på opretstående vægtvæv, der først ved midten af 1800-tallet blev erstattet af den horisontale skaftevæv.

Rekonstruktion af sejl

De sidste 30 år har Vikingeskibsmuseet gennemført forskning og forsøg omkring fremstilling, forarbejdning og anvendelse af uldstof til sejl. Indsatsen er sket i samarbejde mellem danske, norske og færøske vævere, sejlmagere, bådforskere og søbrugsgrupper. Det seneste produkt af samarbejdet er et 90 m2 stort uldsejl fremstillet til Vikingeskibsmuseets Skuldelev 1 rekonstruktion Ottar. Forlægget for sejlet er et svært, middelalderligt sejlfragment, fundet i Trondenes kirke i Norge. Det dateres indenfor perioden 1280-1420.

Tidligere har museet hentet omfattende og interessante erfaringer ved fremstillingen af især tre uldsejl; et 45 m2 stort sejl til Vikingeskibsmuseets Skuldelev 3 rekonstruktion Roar Ege, et lignede til den privatejede Skuldelev 3 rekonstruktion Sif Ege og et 20 m2 uldsejl til Vikingeskibsmuseets færøbåd Embla. Alle museets håndlavede uldsejl er vævet på en horisontal skaftevæv, der er betydeligt hurtigere at arbejde på end den opretstående vægtvæv.

Hvorfor et nyt sejl?

I forbindelse med vævningen af Ottars uldsejl og den tilhørende udstilling ”Sejl-vikingernes uldsejl”, blev der vævet tre stykker sejldug på opretstående vægtvæv. Ved en sammenligning af prøverne med museets uldsejlsdug, vævet på den horisontale skaftevæv, har der vist sig stor forskel på de to vævninger. Da det formentlig er den opretstående vægtvæv, der blev anvendt ved vævning af sejldug i vikingetiden, er det vigtigt for Vikingeskibsmuseet, at eksperimentere med vævning af sejldug og afprøvning af sejl vævet på en sådan væv.

For at gøre forsøget så realistisk som muligt, er der til det nye sejl fremstillet garn af norsk spelsau-uld, der minder meget om den uld, vikingerne brugte. Garnet er produceret af Tømmerviken tekstilværksted i Norge, i et tæt samarbejde mellem værkstedets leder Amy Lightfoot og den norske tekstilingeniør Per Hoelfeldt Lund.

Status på projektet 

Vævearbejdet blev påbegyndt i juni 2006. Ved udgangen af året har væver Anna Nørgaard vævet den først af i alt 8 baner på 5 m’s længde og 0,63 m’s bredde. Projektet har allerede vakt stor interesse indenfor tekstilforskningen. Det er første gang der bliver udført et så stort arbejde på opretstående vægtvæv, og i en så højt specialiseret stofkvalitet.

I forbindelse med arbejdet er der mange spørgsmål, som ønskes besvaret omkring arbejdstid, slid på væv og vævevægte og hvordan garnet opføre sig under arbejdet, men først når dugen er færdigvævet, og sejlet er syet, kan der stilles spørgsmål til uldsejlets egenskaber under brug.

Det er dette sejl det i vinterferien er muligt at følge tilblivelsen af på Vikingeskibsmuseet.