Opsigtsvækkende fund fra Guldborgsund kom med på Top 10 over arkæologiske fund i Danmark

Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har gennemført undervandsudgravninger på både nord- og sydsiden af for broen, og de opsigtsvækkende fund vidner om menneskelig aktivitet i området over en meget langstrakt periode.

Dykkere fra Vikingeskibsmuseet trodsede vinterkulden og færdiggjorde de marinarkæologiske undersøgelser i Guldborgsund kort inden jul. Og man må sige, at det var alle anstrengelserne værd, for de spændende fund fra bunden af Guldborgsund kom med på Slots- og kulturstyrelsens Top 10 over de vigtigste arkæologiske fund i Danmark i 2022.

Vikingeskibsmuseets marinarkæologiske udgravninger i Guldborgsund afslørede en række spændende fund, der giver helt ny viden om et farvand, der i gennem årtusinder har været et vigtigt knudepunkt for menneskers færdsel.

Udgravninger ved et knudepunkt

Udgravningerne er foretaget i det smalle farvand, der adskiller Lolland fra Falster, og Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har undersøgt et større område i nærheden af Kong Frederik IX’s Bro, der går over Guldborgsund lige ved Nykøbing Falster.

Her skal der i de kommende år bygges en ny jernbanebro, der kan lede togtrafikken til og fra Lolland, og udgravningerne er foretaget for at sikre de arkæologiske spor, inden anlægsarbejdet går i gang.

Tre udgravninger, tre tidsaldre - ét sted

Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har gennemført undervandsudgravninger på både nord- og sydsiden af broen, og de opsigtsvækkende fund vidner om menneskelig aktivitet i området over en meget langstrakt periode.

Der er nemlig tale om hele tre adskilte fund, der både i tid og funktion er vidt forskellige.

Udgravningens fund spænder tidmæssigt bredt; fra de næsten 7.000 år gamle spor af stenalderjægernes boplads, over et omfattende system af fiskeredskaber fra bondestenalderen (ca. 3.000-2800 f.Kr.) til fundet af et undersøisk forsvarsværk – en massiv sejlspærring – fra overgangen mellem vikingetid og middelalder.

Fortidens spor giver ny viden

De mange fund imponerer arkæologerne og vidner om, at området ikke bare har dannet grundlag for menneskers liv, men også var et betydningsfuldt sted, der var værd at forsvare mod indtrængende fjender.

-  ”Det at finde tre så forskellige arkæologiske aktivitetsområder fra så forskellige tider er ret fantastisk”, fortæller Andreas Kallmeyer Bloch, der er marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet:

-  ”Vi har nu afsluttet en helt særlig opgave på et helt særligt sted, og de fine fund fra både middelalder, yngre stenalder og ældre stenalder viser, at stedet har været knudepunkt for aktivitet - lige fra den ældste del af stenalderen og helt frem til nu.”

Strærk strøm og is på vandet 

Marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet har været i gang i Guldborgsund det meste af 2022, og de har derfor arbejdet i både sommerheden og vinterkulden.

 -  ”Udgravningerne har været udfordrende. Her til slut måtte vi have gravemaskinen til at slå hul på isen, inden vi kunne begynde arbejdet”, griner Andreas Kallmeyer Bloch.

Marinarkæologerne arbejder fra en flydende platform, hvor der er plads til både skurvogn, gravemaskine og det vigtige fyr, der forsyner dykkernes dragter med varmt vand, så de kan holde til at arbejde under de lave temperaturer.

- ”Faktisk er det en koldere tjans at være oppe på platformen, end at være i vandet”, siger Andreas Kallmeyer Bloch.

Guldborgsund har ekstreme strømforhold

Men det er ikke alene kulden, der får marinarkæologerne til at betegne udgravningerne som særdeles vanskelige. De ekstreme strømforhold på bunden af Guldborgsund har gjort arbejdet meget krævende både teknisk og fysisk, hvor arkæologerne har skulle bruge mange kræfter på at holde sig i position over udgravningsfeltet.

-  ”Det har været super-spændende, men det har også været en meget vanskelig udgravning, fordi vi må arbejde på naturens betingelser i et strømfyldt farvand, hvor der typisk ikke er særlig god sigtbarhed", fortæller Andreas Kallmeyer Bloch:

- "Faktisk har vi arbejdet i Guldborgsund stort set hele året, og virkelig mærket årstidernes skiften fra sommervarme til vinterkulde.”

Forsvarsværk lå skjult under vandet

Arkæologernes største overraskelse fra dyndet på den mudrede bund var fundet af et omfattende forsvarsværk fra de urolige tider på overgangen fra vikingetid til middelalder.

Der er tale om en såkaldt pælespærring, der skulle forhindre eller i det mindste besværliggøre fremmedes sejlads i området.

Det undersøiske forsvarsanlæg består af tusindvis af tilspidsede pæle, der er sat skråt ned i bunden af det smalle sund. De mange tusind pæle står tæt i bælter på 15-18 meter bredde over et 700 meter langt stræk. 

De nedrammede stager har dengang dannet en undersøisk pæleskov, som det har været umuligt at sejle igennem, hvis man ikke havde kendskab til spærringens smalle, hemmelige åbning, der nok kun har været kendt af særligt udvalgte folk.

Vendiske sørøvere skulle holdes ude

For at kunne tidsbestemme det store spærringsanlæg, har arkæologerne fået foretaget en såkaldt C14-datering af pælene.

Derfor kan de nu fastslå, at spærringen blev anlagt i sen vikingetid eller tidlig middelalder, ikke tidligere end 1040 og ikke senere end 1170 e. Kr.

Netop på den tid var de danske kyster stærkt hærgede af angreb fra vendiske sørøvere, og det er derfor meget sandsynligt, at pælespærringen blev anlagt som et forsvar mod disse ødelæggende angreb på lokalbefolkningen.

- ”Spærringen er bygget i en tid, hvor vi ved, at der var masser af uroligheder i det her område", siger Andreas Kallmeyer Bloch:

- "Venderne plager danskerne – og danskere tager på togter til vendernes land. Spærringen er anlagt på et strategisk meget vigtigt sted - det sted hvor Guldborgsund er smallest - og placeringen af spærringen har været nøje gennemtænkt.”

Stenaldermennesket satte fiskeriet i system

Årets sidste marinarkæologiske undersøgelser, der blev gennemført på sydsiden af Kong Frederik IX’s Bro i de kolde decemberdage, viste sig at være alle anstrengelserne værd. 

Kort før jul kunne arkæologerne takke af i Guldborgsund med helt nye resultater fra udgravningen af et imponerende fiskeanlæg – et kompliceret system af fiskeredskaber - fra bondestenalderen.

Det velbevarede fiskeanlæg består af lange rækker af parvise, nedrammede pæle med mindre pinde og kvas imellem –  et anlæg under vandet, der kaldes et fiskegærde.

Man kan sammenligne fiskegærdet med nutidens bundgarn, hvor de lange rækker af nedrammede pæle udgør siderne af fiskegærdet, der på samme måde som fiskernes garn, leder fiskene mod rusen.

fiskesystemet skaffede mad på bordet

Fiskeanlægget, der har skaffet de lokale stenalderbønder mad på bordet for 4.500 - 5.000 år siden, strækker sig over mindst 70 meter og består af endog meget velbevarede pæle:

- ”Det er nærmest utroligt, at der er tale om så gamle pæle, når man står med dem i hånden”, fortæller Andreas Kallmeyer Bloch:

- ”Kernetræet i stolperne er stadig hårdt – ja, nærmest friskt. Lige når man får dem i hånden, kan man ikke umiddelbart se forskel på pælene fra stenalderens fiskegærde og de pæle, vi fandt i sejlspærringen fra middelalderen, og det på trods af, at pælene i fiskesystemet har stået flere tusinde år i havbunden.”

På undersøgelsens allersidste dag fandt arkæologerne en større del af fiskesystemets fletværk, og de vender derfor tilbage til Guldborgsund for at kortlægge det i løbet af de første uger i februar 2023.

7.000 år – fra nu til jægerstenalderen på bare 70 cm

Før et anlægsarbejde som eksempelvis brobyggeriet kan gå i gang, skal arkæologerne undersøge hele området for spor af mennesker. Det gælder på land, såvel som i vand. Nogle områder har været eftertragtede levesteder, hvor der har boet mennesker siden de tidligste tider, og her er der ofte flere fortidslevn at finde.

- "Netop det sted, hvor broen i dag forbinder de to øer Lolland og Falster, er i dag et knudepunkt, så det var spændende, om de arkæologiske undersøgelserne forud for broarbejdet ville vise, om stedet også var vigtigt for fortidens mennesker", fortæller Andreas Kallmeyer Bloch.

Et undersøisk landskab

Det kan være svært at forestille sig, men der har været en tid, hvor man ikke dyrkede jorden. Landet var dækket af tæt urskov, og de folk, der boede her levede af fangst og fiskeri. Den del af forhistorien kalder vi for jægerstenalderen. Selve landskabet har ændret sig i løbet af de årtusinder, der er gået siden, og det der en gang var tørt land er i nogle tilfælde nu dækket af vand.

Området omkring Lolland og Falster har sænket sig mange meter, og spor af jægerstenalderfolkets kystnære fangstpladser og levesteder skal i denne del af landet findes under vandet.

Boplads under vandet

Langs den nuværende kyst, på falstersiden af sundet, udgravede arkæologerne en stor mængde genstande, der viser, at her på 70 cm vand lå der en boplads for omtrent 7.000 år siden.

En stor mængde flintafslag vidner om, at der har været fremstillet mængder af flintredskaber. Arkæologerne var begejstrede over også at finde de flot forarbejdede pilespidser fra såkaldte tværpile, der har været brugt til at nedlægge skovens store pattedyr, og som ud fra deres udseende, kan datere bopladsen til den mellemste del af Ertebøllekulturen, ca. 4.900-4.400 f.Kr.

Økser, skrabere og rester af fortidens måltider

Arkæologerne fandt også flintøkser, der – på trods af en relativt lille størrelse - har kunnet bruges til at fælde træer og dermed skaffe materiale til hytter og stammebåde. 

Fund af knive og skrabere viser, at skindet fra byttedyrene blev bearbejdet til blandt andet klædedragter, og bor og forskellige skarpe skæreredskaber blev brugt til at bearbejde gevir- og knoglemateriale.

Når arkæologerne udgraver bopladser under vandet, finder de ofte genstande, der ikke ville være bevaret til i dag på landjorden. Derfor er undervandsarkæologien uundværlig, når vi skal fortælle Danmarkshistorien om de jæger-samlerkulturer, der levede her i de første mange årtusinder, inden bønderne tog over.

Kronhjort, rådyr og vildsvin var skovens store pattedyr for 7.000 år siden, og på bopladserne findes store mængde af knogler fra disse dyr.

Men også fugleknogler, fiskeknogler, nødder og flere typer frø viser, at jægerfolket også levede af fuglevildt, fiskeri og indsamling af føde fra vildtvoksende planter.

Fund af trækul viser, at maden blev tilberedt, inden den blev sat til livs.

Velbevarede fund i skrøbelige materialer

På bopladsen under vandet i Guldborgsund fandt arkæologerne også to nåle, lavet af knoglemateriale, der er optimale til syning i skind, og de har sandsynligvis været brugt til at fremstille klædedragter.

- "Det er netop det helt særlige ved undervandsudgravninger", fortæller Andreas Kallmeyer Bloch:

- "Ting, der blev lavet og brugt af mennesker for 7.000 år siden ligger, hvor stenaldermenneskerne efterlod dem - også ting i meget skrøbelige materialer, der andre steder forlængst ville været rådnet væk, er bevaret på havbunden. Så ved udgravninger under vand - også selv om det som her bare ligger på 70 cm vand - kan fortælle helt andre historier om fortidens mennesker, end udgravninger på land."

Kysten og vandet spillede en vigtig rolle til alle tider

Da arkæologerne afsluttede årets arbejde, kunne de konstatere, at undersøgelserne havde givet nye og spændende resultater, der nu skal viderebearbejdes blandt andet gennem analyser af prøver, der er bragt hjem til Roskilde.

Samlet set viser de tre fund, at området omkring Kong Frederik IX’s Bro, har været scene for menneskers aktiviteter, hvor kysten og vandet spillede en vigtig rolle.

Guldborgsund gemmer på flere hemmeligheder

- ”Der er tale om en hel perlerække af spændende udgravninger, og det er ret specielt, at vi finder spor af aktiviteter fra så mange forskellige tidsperioder, inden for et så relativt lille område", siger Andreas Kallmeyer Bloch:

-  "Udgravningerne har givet os helt ny viden om områdets forhistorie. Og nu kan vi også konstatere, at der - på trods af de kraftige og uforudsigelige strømforhold, der æder sig ned i havbunden - alligevel er ret perfekte bevaringsforhold her i Guldborgsund."

- "Så der er nok ikke nogen tvivl om, at der ligger mange flere arkæologiske hemmeligheder skjult på bunden”, afslutter marinarkæologen fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

» Læs om de 9 andre arkæologiske fund, der kom med på Slots- og kulturstyrelsen liste over årets Top 10 ...

 


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen