Vikingernes efterår

12. - 20. oktober 2024

I vikingetiden var efteråret en tid, hvor skibene kom hjem fra fjerne kyster og man rykkede tættere sammen.

Gensynsglæden var stor, når krigere og handelsrejsende vendte hjem efter flere måneder på havet.

For nogle fyldte også skuffelsen og tabet over, at ikke alle kom med hjem.

Familierne samledes ved bålet, syslede med håndarbejde og fortalte historier om sommerens togter, guder og helte.

Efterårsferien på Vikingeskibsmuseet

I efterårsferien dyrker vi overgangen mellem den lyse sommer og den mørke vinter, mellem liv og død.

Vi samles om bålet til fortællinger om vikingernes guder, bager gravbrød og mødes i teltet for at spinde skæbnetråde. 

Vi genopliver vikingetidens krigskunst og giver liv til både små modelbåde og store vikingeskibe på værftet. 

Der bliver også plads til at fordybe sig i fortiden i Marinarkæologernes Værksted og i Vikingeskibshallen.

» Se det fulde program for efterårsferien her...

Program for efterårsferien

Programmet for efterårsferien

Fra 12. - 20. oktober sker der en masse på Vikingeskibsmuseet.

Der er aktiviteter ude og inde for hele familien i museets åbningstid fra kl. 10.00 - 17.00.

Spind nornetråd i efterårsferien

Red uld og spind skæbnetråde

Spind en tråd af uld og lær om skæbnetråde i nordisk mytologi.

Workshoppen finder sted på Strandengen fra kl. 12.00 - 14.00. 

Krigertræning på Strandengen i efterårsferien

Mød vikingekrigeren i aktion

Se med når vikingekrigeren giver våben- og kampdemonstrationer.

Fremvisningerne finder sted på Strandengen kl. 11.30 og 14.00.

Strandengen - livlige aktiviteter for hele familien

Strandengen forvandles til en levende vikingelejr med bål, fortællertelt og træningsplads.
Her kan du træne dine vikingefærdigheder: Lær at kaste med fortøjningsreb, kæmp som en viking med sværd, eller test familiens styrke i en omgang tovtrækning. 
I det store telt på strandengen skal vi rede uld og spinde skæbnetråde. Ved bålfadene bages der små brød med inspiration fra vikingetidens gravgaver. 

Museumsøen - Bådebyggerkunst og marinarkæologi

På Museumsøen kan du lære, hvordan de prægtige vikingeskibe bliver bygget.
På bådeværftet bygger bådebyggerne skibet Skuldelev 5, og du er velkommen til at stille spørgsmål om deres arbejde.
I Byg Båd-værkstedet kan børn og kreative sjæle bygge modelbåde og teste dem i vandtanken.
I Marinarkæologernes værksted undersøges skibsfundene Svælget 1 og 2 fra Københavns Havn. Tre gange dagligt vil der være minitalks i værkstedet. 

Vikingeskibshallen - fordybelse, leg og læring

I Vikingeskibshallen kan både børn og voksne fordybe sig i historien om de smukke vikingeskibe, der blev sænket for 1000 år siden i Roskilde Fjord.
Skibene kan opleves på egen hånd, gennem rundvisninger eller med vores audioguide i ørerne. 
For snarrådige børn er det også muligt at gå på opdagelse i Vikingeskibshallen gennem det digitale spil Museumsmysteriet.
Museet har i år åbnet Børnebygden, et rum med plads til leg for de yngste.