Jól på Vikingeskibsmuseet
Drik julen ind på Vikingeskibsmuseet, som vikingekongerne gjorde det.
Hver dag klokken 15.00 i juleferien slutter vi dagen af med en skål, der skal hjælpe solen ned og lyset tilbage.
Den ældste kilde, der nævner jul, er et skjaldekvad om vikingekongen Harald Hårfager.
Kvadet fortæller, at kong Harald ville ud og "drikke jul" på havet. Der skulle han tage Frejs leg op; hvilket kan oversættes til, at han hellere ville ud på havet og kæmpe, end at fejre julen hjemme. Han var nemlig træt af juletiden med 'indeliv, gryder og varme kvindestuer’.
Man får altså i kvadet et indtryk af, at julen hjemme i vikingetidens bygder måske ikke var så forskellig fra den, vi kender i dag.
Kvad fra Harald Hårfagers saga
Jul drikker han ute
om han ene får rå,
den framlynte fyrste
og leiker Frøys leik;
ild ble han ung lei av,
inneliv og gryter,
varm kvinnestue,
eller dunbløte votter.
Kilde: Snorre Sturlusons ‘Kongesagaer’ fra ca. år 1230
Skab en juletradition fra vikingetiden
Julen har i årtusinder været en af årets store højtider - hvis ikke den største i Norden. Her i den mørkeste tid samledes man omkring bordet for at drikke for fred og spise godt.
Når vi sætter os til bords for at spise og drikke den gode julemad og juleøl, er det altså en tusindårig gammel, nordisk skik vi holder i hævd.
På Vikingeskibsmuseet inviterer vi jer hver dag ind i varmen, så I kan tage en pause fra julearrangementerne og fordybe jer i kreative aktiviteter for både børn og deres voksne.
Hver eftermiddag i juleferien “drikker vi solen ned og lyset tilbage” ved siden af vikingeskibene i hallen; meget lig dem, som kong Harald Hårfager ‘drak jul’ i for mere end 1000 år siden.
Juleferie på Vikingeskibsmuseet
21. -31. december klokken 10-16
Aktiviteter hele dagen:
Skriv julekort med runer
Farvelæg vikingemønstre
Workshop i Børnebygden:
Lav uldsnor til armbånd
Tre gange dagligt:
10.00-11.00; 12.00-12.30 & 14.00-15.00
Rundvisninger i Vikingeskibshallen:
De fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord
To gange dagligt:
11:00-11:45 & 13.00-13:45
Vi drikker solen ned og lyset tilbage:
Vi skåler i mjød eller æblemost
På hovedtrappen eller i loungen alt efter vejret
Klokken 15:00
Hvorfor hedder det jul?
Ordet jul stammer fra det hedenske og oldnordiske ord jól.
Jul eller jól er et ord, der kun findes i flertal, og kan oversættes med ‘fester’. Ordet dækker altså over en række fester og betyder en festtid eller festperiode.
Trods århundreders ihærdige forsøg på at få festerne omdøbt til ‘Kristmesse’, kalder vi stadig vinterens festligheder for ‘jul’ i Norden. I modsætningen til det engelske 'Christmas'.
Hvordan fejrede vikingerne jul?
Vikingernes jól var en fejring af lysets tilbagekomst og en tid for at aflægge løfter.
Det var en mindetid for afdøde slægtninge.
I jólen gik vikingerne på besøg hos hinanden til en slags sammenskudsgilde, hvor man tog mad og drikke med og holdt julefester, der kunne vare flere dage.
Sidst men ikke mindst var det en anledning til at ofre til guderne og skåle ”til år og fred”.
Hvornår fejrede vikingerne jul?
I vikingetiden var festen ikke den 24. december, men midt på vinteren, muligvis lå den største fest 13. januar.
Det hedenske vinterhalvår begyndte omkring den 13. oktober og varede frem til den 14. april.
Skriftlige kilder fortæller, at vikingerne omkring den 13. januar havde en fest, hvor der blev holdt gilde og ofret til guderne.
Her fejrede de, at midten af vinterperioden var nået, og man gik lysere tider i møde.
I 900-tallet blev midvinterfesten slået sammen med de kristnes fejring af Jesu fødsel.
Snorre Sturlason fortæller i Håkon den Godes Saga, at det var den norske Kong Håkon, der bestemte, at festen skulle rykkes til den 24. december.
Julefortælleren Snorre Sturlason
Der er ikke mange historier, der er nedskrevet i vikingetiden. Men den senere historieskriver Snorre Sturlason, som levede i årene 1178-1241, fortæller om julen ved det norske hof.
Snorre blev født næsten 200 år efter vikingetiden sluttede, og han berettede ikke fra Danmark. Alligevel er disse fortællinger en af de bedste kilder til viden om den hedenske jul.