Mød håndværkerne
Gennem hele foråret og sommeren sætter vi fokus på vikingetidens forskellige håndværk, hvor børn og voksne kan opleve de ældgamle håndværk blive vakt til live.
Håndværk er kunsten at lave noget med sine hænder. At forme og skabe noget, der kan bruges af andre til at bygge, sejle eller erobre.
Vi har valgt at sætte fokus på de håndværk, der omgiver vikingeskibene, og som var helt uundværlige for vikingetidens søfolk.
Alt efter, hvornår I besøger Vikingeskibsmuseet, kan I gå i krigertræning, møde smeden, reblæggeren, væveren eller høre om maden i vikingetiden.
Hvornår kan du møde håndværkerne?
Håndværkere | August |
Smeden | 3., 7., 10. - 12., 14., 19. - 23., 31. |
Sejlmageren | 1., 2., 4., 24., 30. |
Rebslageren | 5., 6., 12., 13., 26., 27. |
Træskæreren | 5., 8., 9., 25., 26., 29. |
Vikingekrigeren | |
Kulsvieren | 15. - 17. |
Bådebygning på værftet
Midt på museumsøen ligger bådeværftet. Her bygger bådebyggerne i sommerhalvåret rekonstruktioner af vikingeskibe og andre traditionelle træbåde. Duften af frisk trætjære fylder luften og lyden af bådebyggerens økse mod egetræet genlyder rytmisk over værftspladsen.
Bådebyggerne arbejder på at rekonstruere et ægte vikingeskib, nemlig Skuldelev 5 der udstilles i Vikingeskibshallen, og hver dag kan du møde en håndværker, der fortæller og viser de særlige teknikker, vikingerne brugte, når de byggede deres imponerende skibe.
Vi har desuden indrettet et særligt oplevelsesområde, hvor kreative børn og voksne kan teste deres bådebyggerevner i ’Byg-Båd Værkstedet´, der ligger på værftspladsen, så I kan lade jer inspirere af de rigtige bådebyggere, mens I konstruerer og bygger jeres egen båd.
Krig, kamp og skarpe våben
Havde du mon overlevet i vikingetiden? Vikingekrigeren fremviser sine imponerende våben og viser, hvordan man bruger dem.
De fleste vikingekrigere var udrustede med økse og skjold, mens stormanden kunne have kostbare våben, som sværd, hjelm og ringbrynje.
Krigskunst har været et håndværk, som man har lært sig og trænet, for at blive den bedste kriger og dermed kunne håbe på at vende hjem til familien efter togtet.
Rebslageren
Når man bygger et stort langskib som Havhingsten, har man brug for 2 kilometer håndlavet tovværk og rebslageren havde en vigtig rolle at spille, når vikingerne skulle udruste deres skibe.
Rebslageren laver reb af sælskind, uld og hestehår til museets både.
Kulsvieren
At svide trækul og udvinde trætjære er et ældgammelt håndværk, der også er en forudsætning for smedens arbejde og vedligeholdelsen af det færdige vikingeskib. Det er derfor kulsvieren er så essentiel i fremstillingen af vikingernes skibe.
Trækul fremstilles af træ, som afbrændes i en lukket mile. Råmaterialet til fremstilling af trækul og trætjære er harpiksholdigt fyrretræ fra træets stammer, grene og rødder, der kløves til småpinde og stables omhyggeligt. Hele milen dækkes med tørv og antændes, hvor den skal passes konstant i flere døgn, mens den brænder. Kulsvierne styrer brændingen og får først alt vandet, som er i træet, til at fordampe. Derefter udvikles brændbar luft, som optages i kullet, hvilket resulterer i en høj brændværdi.
Trætjære er et biprodukt af fremstillingen af trækul, da tjæren uddrives fra træet under den kontrollerede brænding.
Smeden
Smeden giver et særligt indblik i den svære kunst at håndtere det rødglødende jern. I kan komme helt tæt på den komplicerede - og mystiske - smedeteknik, når smeden former de ufatteligt mange skibsnagler, der skal til for at bygge et vikingeskib.
Måske kan I hjælpe ved blæsebælgen, mens I får en snak om den spændende proces at smede jern til nagler og værktøj.
Sejlmageren
Uden skibe - ingen vikingetid. Og uden sejl - ingen vikingeskibe!
Det store, firkantede råsejl kaldes også for 'Dragens Vinge'. Det var sejlet, der førte de udsmykkede langskibe på tværs af havene.
Ikke mange ved, at det tager mindst lige så lang tid at fremstille et sejl, som det tager at bygge det skib, det skal drive fremad. Først skal stoffet væves ud fra uld- eller hørtråde og herefter kan sejlmageren sy de vævede stofbaner sammen, skære sejlet til og lave kantforstærkning. Derfor genbrugte man de kostbare sejl, og sørgede for at de var velholdte og klar til togt.
Væveren
Væveren arbejder med uld og hør, og væver de lange banner af sejldug, der skal sys sammet til de store råsejl til vikingeskibene.
Madlavning i vikingetiden
Hvad spiste vikingerne på de lange togter, og hvad spiste de derhjemme. Der er ingen tvivl om, at maden har været meget vigtig for søfolkene ombord på skibene, for at de kunne modstå kulde og blæst uden at blive udmattede.
Men vikingerne havde ikke adgang til de samme råvarer, som vi har i dag. Så hvilke råvarer fandtes der i Norden i vikingetiden, hvordan tilberedte man maden over bål, og hvordan fik vikingerne maden til at holde på de lange sejladser?
Kokken - eller madsvenden, som han kaldtes ombord på langskibene - skulle virkelig kunne sit håndværk, for at der ikke opstod sult eller sygdom ombord.
