Lærer- og pædagoguddannelsen
Kommer du fra lærer- eller pædagoguddannelsen, kan du besøge Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet. Her kan de studerende få et indblik i vores didaktiske og pædagogiske tilgange i forhold til at understøtte børns og unges lære- og dannelsesprocesser.
Vi udbyder ikke faste formater, og besøget kan således vinkles så det passer ind i det modul som besøget indgår i. Centralt er imidlertid, at de studerende er aktivt deltagende undervejs i dialog, workshops og aktiviteter.
Henvendelse vedrørende besøg skal ske til Undervisnings- og Udviklingsansvarlige Kathrine Noes Sørensen, kns(at)vikingeskibsmuseet.dk