Roar Ege, Estrid Byrding: Skuldelev 3

Den nyeste rekonstruktion af Skuldelev 3

I 2017 begyndte vi på byggeriet af vores anden rekonstruktion af Skuldelev 3 og et nyt projekt – Gensyn med Skuldelev 3.

Men denne rekonstruktion er ikke bare en kopi af Roar Ege. De eksperimentalarkæologiske metoder vi bruger på museet er blevet meget forfinet i løbet af de 35 år der er gået, siden byggeriet af Roar Ege fandt sted. Vi kan nu kigge på det originale skib fra et helt andet perspektiv: Mange års samlede erfaringer med fortolkning og rekonstruktion af arkæologiske skibsfund, med al den viden og iboende forståelser det medfører.

Rekonstruktionsprocessen begyndte helt forfra, og startede med en genundersøgelse af den 1:1 dokumentation, der blev lavet, da skibet blev udgravet. En ny 1:10 model blev fremstillet, som dannede grundlaget for den fuldskalarekonstruktion.

Byggeriet fandt sted på Museets bådeværft fra 2017 – 2022 og den ny rekonstruktion, Estrid Byrding, blev søsat d. 7. maj, 2022.

Den første rekonstruktion

I 1982 bygges Roar Ege, rekonstruktionen af det lille handelsskib. Skibet er det bedst bevarede af de fem Skuldelevskibe med hele 75 % af skroget intakt. Drømmen om at genskabe Skuldelev 3 opstod allerede under udgravningen, og Kystfareren var den første rekonstruktion, der blev bygget på Vikingeskibsmuseets bådeværft.

For at undgå forudfattede holdninger til skibsdesign og byggemetoder ansatte museet ikke professionelle bådebyggere. Byggeholdet skulle være åbent over for en mere end 1000 år gammel byggetradition. Museet engagerede i stedet en gruppe unge, der to år tidligere havde bygget Imme Skinfaxe - en rekonstruktion af Skuldelev 3 i 9/10 størrelse.

Byggeriet af Roar Ege blev grundigt dokumenteret. Alle detaljer diskuteret, og for hver beslutning blev der udarbejdet et notat med beskrivelser, tegninger og kildehenvisninger. Da rekonstruktionen blev søsat, var der brugt 20.000 arbejdstimer - alene det håndslåede tovværk og håndvævede sejl kostede 5000 arbejdstimer.

Museets byggeproces

Når vi rekonstruerer Skuldelevskibene, har vi som museum flere udfordringer. En af de sværeste er at forklare, at vikingerne i modsætning til os byggede på øjemål og ud fra nedarvede tommelfingerregler. Vi har valgt at bygge rekonstruktioner så tro mod originalskibene som muligt. Derfor bruger vi modeller og tegninger, samtidig med at vi undersøger vikingernes byggetradition.

Roar Eges bidrag til eksperimentialarkæologien

Efter mere end 30 år på vandet, har Roar Ege lagt mange sømil under kølen, inklusive togter til Gotland, Polen og Frankrig, samt utallige dage til søs i de danske farvande. Men årene har sat sine spor på skibet. Roar Ege har gennemgået flere større reparationer – senest i 2014, hvor stringeren, mange jernnagler og en del bordtræ blev udskiftet. Det var håbet, at denne reparation kunne holde Roar Ege i gang i flere år, men i foråret 2016, var skrogets tilstand så svækket, at det var tydeligt at Roar Eges tid som sejlende skib var forbi. 

Skroget skal nu studeres og dokumenteres i detaljerne, for at få den fulde forståelse af skibets aldringsproces og forfald. Disse data kan bruges til at tegne de første konklusioner i forhold til holdbarheden af museets andre rekonstruerede vikingeskibe, samt belyse hele problemstillingen omkring skibenes holdbarhed i fortiden.

» Du kan se tusind år gamle originale skib i Vikingeskibshallen...