Dyk ned - Fra Fund til udstilling

Et undervisningsforløb, som I kan gennemføre hjemme på skolen, og som sætter eleven i museumsekspertens sted

Hvornår bliver et fund til en genstand? Hvordan bruger man fund som kilder til historien? Og hvordan sætter man fundet ind i en formidlingssammenhæng på Vikingeskibsmuseet?

'Dyk ned' er et undervisningsforløb der sætter eleven i museumsekspertens sted og har til formål at give eleverne indblik i museets arbejde med genstande – fra det arkæologiske arbejde til udstilling og formidling. 

Forløbet egner sig bedst til 6.-8. klassetrin og særligt til projektopgaver, længerevarende tværgåendesamarbejder og/eller innovationsfaglige forløb med vægt på historiefaget.  

Undervisningsmaterialet

Formålet med ressourcerne her på websitet er at give jer - museumsundervisere og skolelærere - konkrete værktøjer til, hvordan I gennemfører forløbet 'Fra Fund til udstilling'.

I højrekolonnen kan I finde lærervejledninger, film om forløbet og faglige kilder til arbejdet.

Vi har også samlet et inspirationskatalog, som vi håber kan hjælpe jer med at planlægge og udføre forløbet.