Rundt om vikingeskibet
Vikingerne havde flere former for skibe: Krigsskibe, handelsskibe, hverdagsskibe mm. Alle bådene bar sejl og de fleste kunne også ros frem, dette gjaldt dog ikke de tunge handelsskibe.
Her kan du læse om hvordan et vikingeskib er bygget, om sejl og tovværk, samt om de håndværkere der genskaber de forskellige ting til de nye vikingeskibe.
Den stærke skal -skibets skrog
Vikingetidens skibe var lette og stærke. Det er der to grundlæggende årsager til;
De udkløvede bordplanker og spanter fulgte træets fibre, hvilket gjorde de færdige emner meget stærke, selvom dimensionerne blev minimeret på grund af ønsket om at holde den samlede vægt på skibet nede. Kløveteknikken var dermed en forudsætning for at vikingerne på en gang kunne bygge lette og stærke skibe.
De nordiske klinkbyggede skibe og både blev udviklet mange hundrede år før vikingeskibene. Styrken i skibene lå også i denne byggeteknik. De klinkbyggede bord, eller overlappet mellem to bord, er i sig selv et langsgående styrkeelement i skroget. Det resulterede i at spanterne blev lagt med en relativ stor afstand. Tilsammen gjorde dette også skibene lette og stærke, på samme tid.
Skibets sejl
Vikingeskibenes sejl gjorde det muligt at tilbagelægge store afstande over åbent hav. Der lå et stort arbejde i at væve sejlene og få tilpasset det enkelte skib og skibstype. Vikingerne brugte forskellige materialer til deres sejl. De to vigtigste var hør og uld - bygge har fordele og ulemper:
Hør, som er en plantefiber, giver et let og stærkt sejl. Men det er et stort arbejde at bearbejde hør-fibrene og gøre dem klar til vævning, og desuden rådner det let.
Uld giver også et tungt sejl, men sejlet bliver mere elastisk. Uld rådner ikke, men er sværere at overfladebehandle og tætne.
Skibets tovværk
Skriftlige kilder og arkæologiske fund viser, at tovværk i vikingetiden, middelalderen og i nyere tid, blev fremstillet af lindebast, hør, hamp, lyng, fyr, hud, hår mv.
Derudover blev der brugt hudreb af sæl, hvalros, hjort, elg eller okse og hår fra hest, kohale, gris, samt dækhår fra får. Hvalroshud blev dog kun anvendt til de reb, der skulle være stærkest.
Skibets håndværkere
At bygge et vikingeskib kræver flere forskellige håndværkere, der hver især har ansvaret for en vigtig del af det færdige skib. Hvis ikke de gør deres arbejde godt nok, går det også ud over de andres arbejde.
Hvis ikke bådebyggeren laver båden ordenligt, kan hverken væverens sejl, rebslagerens tovværk eller smedens jernnagler rede skibet - og omvendt. Alle har ansvaret for at resultatet bliver så godt som muligt.