Skibets tovværk
Skriftlige kilder og arkæologiske fund viser, at tovværk i vikingetiden, middelalderen og i nyere tid, blev fremstillet af lindebast, hør, hamp, lyng, fyr, hud, hår mv.
Derudover blev der brugt hudreb af sæl, hvalros, hjort, elg eller okse og hår fra hest, kohale, gris, samt dækhår fra får. Hvalroshud blev dog kun anvendt til de reb, der skulle være stærkest.
Hvilke tovværkstyper, de enkelte skibstyper har haft, er vanskeligt at afgøre - men ved at afprøve de forskellige typer på en skibsrekonstruktion, indhentes der afgørende viden om styrken og anvendelighede, af de forskellige materialer.
De skriftlige kilder skelner ofte mellem reb og tov. Reb er af lavet af dyr og tov af plantefiber. Når der arbejdes med skriftlige kilder, som fx. sagaer og lovtekster, er det derfor nødvendigt at kontrollere oversættelserne og gå tilbage til originalteksten.
Det er uklart i hvor stort omfang hudreb er blevet brugt ifht. basttov - og hvor meget det har varieret efter geografiske forhold, skibstype, farvand, tidsperiode mv.