Skibets håndværkere
At bygge et vikingeskib kræver flere forskellige håndværkere, der hver især har ansvaret for en vigtig del af det færdige skib. Hvis ikke de gør deres arbejde godt nok, går det også ud over de andres arbejde.
Hvis ikke bådebyggeren laver båden ordenligt, kan hverken væverens sejl, rebslagerens tovværk eller smedens jernnagler rede skibet - og omvendt. Alle har ansvaret for at resultatet bliver så godt som muligt.
Alle disse håndværk høre til det vi kalder immateriel forskning. Vi ved ikke altid hvordan man har lavet de forskellige materialer, men ved et studere de ting der er fundet og prøve sig frem, finder håndværkerne ud af hvilke metoder der virker og hvilke der ikke gør. Alle de rekonstruktioner der er lavet, bliver jævnligt undersøgt og efterset for eventuelle fejl, således at vi kan lære mere om hvordan og hvor længe materialerne holder.
Bådebyggeren
Det er bådebyggerne der står for al arbejdet med træet til skibene, de udvælger de træer der skal bruges, fælder dem og bearbejder så de passer til det de skal bruges til.
Væveren
Hør har været brugt til at fremstille tekstiler i Skandinavien siden jernalderen. Det er et langt og indviklet arbejde at forvandle planterne til fibre, som først kan spindes og siden væves.
Smeden
Jern er nok ikke det første materiale man kommer i tanke om, når der tales om vikingetidens bådebygning. Det er dog jernnagler og trænagler der holder skibene samlet, og smedens arbejde var en afgørende del af bådebygningsprocessen.
Rebslageren
Rebslagning er en helt afgørende del af bådebygningsprocessen. Hvis ikke skibets tovværk er af god kvalitet, de rigtige materialer, og vedligeholdt, kan skibets sejl ikke bruges. Rigning (master, tovværk, sejl) er lige så vigtigt et element af det færdige skib som selve skroget, og rebslageren er en fast del af Vikingeskibsmuseets bådebygningshold.