Smeden
Jern er nok ikke det første materiale man kommer i tanke om, når der tales om vikingetidens bådebygning. Det er dog jernnagler og trænagler der holder skibene samlet, og smedens arbejde var en afgørende del af bådebygningsprocessen.
Her på museet, arbejder smeden i tæt samarbejde med bådebyggerne, når han skal fremstille de nagler og klinkplader, skrogene er holdt sammen med. Der har været gjort flere fund af jernnagler fra arkæologiske udgravninger. Ved nogle skibsfund er naglerne rustet væk, men faconen og størrelsen af de huller, som er efterladt i plankerne, samt plankernes tykkelse, kan være nok til at smeden kan rekonstruere dem.
Jernudvinding
Før naglerne kan smedes, skal selve jernet fremstilles. I vikingetiden og middelalderen var jern, som blev produceret i Danmark, for det meste udvundet af myremalm. Myremalmen blev indsamlet fra moser og derefter smeltet, for at udvinde jernet. Udvinding er en lang og kompleks proces. Malmen skal først ristes, og bagefter bliver den knust. Så hælder man malmen over i en slagge-aftapningsovn, med skiftende lag af kul ind imellem. Så bliver ovnen tændt. Varmen fra ovnen får jernet til at udskille sig fra de resterende affaldsprodukter. Jernet skal renses og foldes, for at fjerne de sidste urenheder, før selve smedningen kan begynde.
Udvinding og smedning er processer som har et højt materiale forbrug. Der kræves ca. 20 kg myremalm for at lave 3-4 kg jern. Mange tons brænde er også nødvendig, for at fremstille det trækul, der skal til for at forsyne ovnen og essen. Når du ser smeden stå og smede nagler ved essen, er det derfor vigtigt at huske på, at det kun er den allersidste fase af en lang og kompliceret kæde af produktion.
Hovedparten af skibets jernnagler var klinknagler, som var vikingetidens svar på bolt og møtrik. De blev især brugt til at samle bordplankerne med. Der hvor der var solidt træ at sømme i blev der brugt jernsøm. Klinknagler består af et nagle/søm med et rundt hoved og en rund, 8-9 mm tyk stilk. Naglen blev slået igennem et forboret hul, enden af stilken blev stukket gennem en firkantet jernplade på ca. 28*28 mm med et hul midt i. Den yderste del af stilken blev derefter afkortet og bearbejdet med en hammer- klinket- så den spredte sig ud over hullet, og fastgjorde klinknaglen.
Forbrug og forskning
Der skal mange nagler til at holde skroget sammen. Den lille 7.7 meter lange Gislingebåd har ca. 450 nagler, mens den 30 meter lange rekonstruktion at langskibet, Skuldelev 2, indeholder næsten 8000 nagler. Holdbarheden af jernnagler i vores både- og skibs-rekonstruktioner bliver analyseret løbende, og der laves dokumentation hver gang nogle nagler, skal udskiftes.
