Vikingetidens Samfund
Omkring år 800 bliver jernalderen til vikingetid.
Vikingetiden er en periode i dansk historie, der er præget af mange forandringer. En af de mest markante forandringer er, at Danmark, med Harald Blåtand som konge, bliver samlet til ét kongerige. At Danmark bliver samlet giver kongen nye muligheder for at udbrede sin magt og sine love, samt at opkræve skatter og told. Kongen indsætter sine folk i byerne til at tage sig af disse ting.
Kongemagt og statsdannelse
Den første samling af de danske områder i ét kongedømme er muligvis sket allerede i begyndelsen af vikingetiden. Under Harald Blåtand, (konge fra 958 – 985), var riget nogenlunde som vi kender det i dag. I slutningen af vikingetiden kan man tale om en egentlig statsdannelse.
Det er usikkert, hvordan samlingen af det danske rige er foregået. I slutningen af jernalderen, lige før vikingetiden, var der forskellige stammer i Danmark. Stammernes områder blev kaldt høvdingedømmer. Men da vi ikke har nogle skriftlige kilder fra den tid, ved vi ikke om der var mange forskellige stammer eller få høvdingedømmer; om der var sammenslutninger af stammer eller blot én stor stamme i hele det nuværende Danmark; kaldet danerne.
I løbet af 700-tallet begyndte frankerne dog at blive interesserede i Danmark og de frankiske årbøger kan derfor bruges som kilde til at undersøge hvordan danernes samfund var og udviklede sig. Frankernes interesse for de nordlige områder mod nord, var især af religiøse årsager. Man begyndte en missionærvirksomhed og de kristne munke der besøgte Danmark, nedskrev hvad de oplevede.
Organisering af Riget
Fra arkæologien ved vi, at der sker nogle spændende ændringer i Danmark i 700-tallet. Ribe grundlægges ca. 705, Danevirke bygges i starten af 700-tallet og bliver markant forstærket i 737, Kanhave-kanalen graves i 726 og Hedeby grundlægges senest 808. Omfanget af disse arbejder viser, at der må have været stærke og styrende hænder bag. Muligvis har det været høvdinger og småkonger fra Jylland der har stået for byggeriet og bydannelsen, måske konger der har hersket over hele Danmark.
I anden halvdel af 800-tallet mister frankerne interessen for det danske område, og vi ved derfor meget lidt om kongemagten i denne periode.
Omkring midten af 900-tallet får vi igen informationer om Danmark fra de skriftlige kilder. Det skyldes både de kristne missionærer i Norden og beskrivelser af grænsestridigheder mellem Danmark og den tyske kejser (frankerriget var nu blevet opdelt i tre riger, herunder et tysk).
Med Gorm den Gamle indtræder Jellingdynastiet og herefter er der ikke længere huller i den danske kongerække. Gorm den Gamle døde ca. 958, hvorefter sønnen Harald Blåtand blev konge. Om Gorm har hersket over hele det danske område eller blot Jylland er usikkert. Men ved hans død skriver Harald Blåtand på den Store Jellingesten, også kaldet Danmarks Dåbsattest, at han ”vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne.”
Harald Blåtand og Svend Tveskæg
Harald Blåtand fik opført de geometriske ringborge. De er, for deres tid, et enormt stort anlægsarbejde. Samtidig udbyggedes Danevirke og den 800 meter lange Ravning Enge-bro over Vejle Ådal blev opført. Disse arbejder er tolket som led i forsvaret af Danmark mod den tyske kejser, Otto d. II (973-83), som angiveligt angreb Danmark og Harald Blåtand. En anden tolkning er, at de blev brugt i den borgerkrig der herskede mellem Harald og hans søn Svend Tveskæg der ville have tronen. Svend Tveskæg vandt krigen og erobrede derefter også England.
I takt med, at kongemagten blev stærkere og kristendommen fik bedre og mere magt, kan man begynde at tale om en egentlig statsdannelse i stedet for en kongemagt. Med den kirkelige organisation, som kongen var stærkt allieret med, begyndte man at få embedsmænd, der kunne varetage kongens interesser. Det var skriftkloge og munke.
Konger og byer
Bydannelsen og kongemagten hænger stærkt sammen. Byerne tiltrak handel, hvilket gav skatteindtægter og velstand. Derfor var det vigtigt for kongen at grundlægge og støtte byerne.
Vi ved fra de frankiske kilder, at en dansk konge, kaldet Godfred, i 808 angreb Reric, som var en handelsplads i Nordtyskland. Godfred tvangsflyttede handelsfolkene og håndværkerne fra Reric til Hedeby. Sikkert for at udkonkurrere Reric og skabe større rigdom i Hedeby.
Og måske skal de mange vikingetogter til England og Frankerriget ses i et lignende lys? Som udenrigspolitik, ført af konger, frem for tilfældige plyndringstogter. Man forstyrrede og ødelagde de fremmede landes handelspladser og byer. Krævede danegæld for ikke at plyndre igen, og sørgede samtidig for at støtte handelen i Danmark. Måske ”overtalte” man på denne måde udenlandske handelsfolk til at komme til Danmark, i stedet for at handle i England og Frankerriget. På den måde generede man de lande, som ellers kunne ses som trusler for Danmark og øgede samtidig velstanden i Danmark.