Eksperimentel arkæologi
For at kunne udforske de teknikker, metoder og konceptuelle forståelser, der lå bag bygningen og brugen af et fortidigt fartøj anvender vikingeskibsmuseet eksperimentel arkæologi. Et skibsfund er en kilde til en omfattende og kompleks kulturhistorisk viden, og det er vores opgave at aflæse så meget af denne viden som muligt med henblik på at opnå en større viden om det enkelte skibs konstruktion og udrustning. Endvidere udforsker vi skibets sejlegenskaber og belyser kulturhistoriske problemstillinger, der berører samspillet mellem fortidens skibe og samfund. Rekonstruktion og afprøvning i fuld størrelse indgår derfor som et element i den samlede analyse af såvel arkæologiske, historiske, etnologiske som ikonografiske kilder til det undersøgte skibsfund.
Arbejdet tager udgangspunkt i tanken om, at hvert skib oprindeligt blev bygget og brugt i interaktion mellem mennesker med forskellige kompetencer og indfaldsvinkler til skibet. Disse mennesker har efterladt sig forskellige spor i skibet - nogle meget konkrete, som f.eks. de værktøjsspor, der er efterladt som primærkilder fra bådebyggerens hånd. Andre mere abstrakte - som skibets form og karakter, der kan fortælle os om skibets funktion, farvandsområde, ”bygherrens” ønsker og de intentioner bådebyggeren havde for skibets sejlegenskaber. Derudover kan skibet fortælle om datidens skibsteknologi samt materialeanvendelse og -forståelse. Og de kan give anledning til overvejelser om tidsforbrug, ressourcer, organisation mm.
Ingen har forudsætning for alene at aflæse al den information. Aflæsningen af et skibsfund betinger derfor et samarbejde mellem mennesker med vidt forskellige kompetencer, erfaringsbaggrund og indfaldsvinkler. Måden at se og spørge på må til stadighed udvikles og raffineres af et bredt sammensat arbejdsteam, der tilsammen kan behandle et omfattende og meget forskelligartet kildemateriale, og som med helheden for øje kan tage stilling til en lang række problemstillinger. Det er processen og de spørgsmål, den bringer frem, der har betydning for analysen.
Det konkrete produkt, rekonstruktionen, kan sammenlignes med en historisk fremstilling. Det repræsenterer ikke sandheden om, hvordan originalen eller virkeligheden så ud i alle detaljer, men det at frembringe billedet er en katalysator og et redskab for en proces, hvor der opstår nye problemstillinger og nye sammenhænge, som får os til at se og tolke kildematerialet med nye øjne.
