River Cottage om bord på Havhingsten
Sejladsen fra Kerteminde til Langør på Samsø gik strygende fint med vinden agten for tværs og 8 knobs fart.
Med på sejladsen fra Kerteminde havde vi fornemme gæster; kokke fra River Cottage havde indtaget kabyssen og kikkede Havhingstens hovmestre over skuldrene. Senere gik de selv til gryderne og vi fik lavet en fantastisk fiskesuppe i Havhingstens kabys. Nu glæder vi os alle til festmiddagen i morgen, hvor kokkene laver en moderne fortolkning af vikingetidens festmåltid med alt godt fra Samsø.