Havhingsten på TOGT!
Søndag den 21. juli sejlede 'Havhingsten fra Glendalough' ud på et tre uger langt togt rundt om Sjælland med kurs mod København, som skibet anløb 10. august kl. 11.00.
Det 30 meter lange krigsskib slog følge med vikingeskibet 'Aslak' fra Lyndby og med middelalderskibet 'Agnete' fra Middelaldercenteret ved Nykøbing F. De tre skibe stævnede ud på et togt til de sjællandske byer: Roskilde, Orø, Rørvig, Kalundborg og Korsør, som de anløb den 30. juli kl. 19.00.
Kurs mod København
Herefter satter 'Havhingsten' kursen mod København. Skib og besætning blev modtagt den 10. august kl. 11.00 af Københavns Overborgmester, Frank Jensen, på kajen ved Toldboden, hvor skibet kunne besøges, inden det rykkede ind i Frederiksholms Kanal.
Det var første gang, 'Havhingsten' anløb Danmarks hovedstad og skibet kom til København for at deltage i Nationalmuseets store vikingemarked i gaderne omkring Frederiksholms Kanal den 17. - 18. august.
Fra det øjeblik 'Havhingsten' smed den sidste fortøjning i Museumshavnen den 21. juli og til skibet lagde til ved Toldboden i København den 10. august i, kunne du følge rejsen online på vikingeskibsmuseets hjemmeside.
Om bord på skibet var der monteret kommunikations-udstyr, der gjorde det muligt at følge skibets sejlads med oplysninger om kurs, fart og position. Oplysningerne blev sendt fra skibet via satellit til hjemmesiden ca. hvert 15. minut. Museumsinspektør Louise Henriksen, der var besætningsmedlem på 'Havhingsten', skrev rejsebreve undervejs om livet om bord.
Få mere info
Herunder kan du kontrollere kortet til højre. Klik på de små punkter for at tænde og slukke for information