Harold Godwinson var konge af England fra januar til oktober 1066. Da han havde tabt slaget ved Hastings til Vilhelm Erobreren, søgte hans familie tilflugt og hjælp hos den irske konge Diarmait mac Máel na mBó af Leinster i det sydøstlige hjørne af Irland. Her havde hans fader også søgt tilflugt, da han i 1051 blev fordrevet fra England. Hans mor Gyda forskansede sig i første omgang i Exeter, men blev fordrevet herfra og endte i St Omer i Flandern.
Hans sønner forsøgte i nogle år at kæmpe mod Vilhelm, men endte også i Flandern. Herfra drog to sønner og en datter til Danmark, hvorfra Sven Estridsen både i 1069 og 1075 sendte flåder til England til støtte for Vilhelms modstandere. Sønnerne hører vi ikke mere om, men datteren Gytha blev gift med Vladimir Monomach, storfyrste af Kiev. De fik en søn, kendt både under navnet Mstislav og, i norrøne kilder, som Harald; han blev gift med Christina, en datter af den svenske konge Inge den Ældre og søster til kong Niels' dronning Margareta. Mstislav og Christinas datter Ingeborg blev gift med Knud Lavard og moder til Valdemar den Store. Hendes søster Malmfred var først gift med den norske konge Sigurd Jorsalfar (1103-30), senere med den danske Erik Emune (1134-37).
På denne baggrund var det jo nærliggende, da man fandt ud af, at det store krigsskib fra Skuldelevspærringen nok måtte være bygget i Irland og have været i tjeneste i netop denne tid, at gætte på, at det kunne være selve det skib, som Harolds to sønner og hans datter var kommet fra Flandern til Danmark på – og når en sådan mulighed nævnes tit nok, og der ikke luftes alternativer, ender de fleste med at opfatte den som et faktum.
Nu har Havhingsten, kopien af det irske krigsskib, sejlet et par lange ture frem og tilbage til Dublin, og erfaringerne herfra giver måske anledning til at spørge, om man virkelig brugte den type skibe til transport af prinser og prinsesser, hvor faderløse de end var. Man får det indtryk af besætningsmedlemmernes beretninger, at først og fremmest er det en hundekold oplevelse, og komforten ombord tåler nærmest sammenligning med forholdene i en ubåd. Mon ikke man kunne finde et mere komfortabelt skib til en sådan transport?
Skuldelev 2-skibet kan selvfølgelig have udgjort en del af konvojen, for man har næppe sendt bare ét skib af sted – hvis man overhovedet valgte søvejen fra Flandern. Men Harolds børn var ikke de eneste englændere, der endte i Danmark efter nederlaget i 1066. Også en Eadric, som var styresmand på kong Edward Bekenderens skib, flygtede til Danmark. Han var thegn i Norfolk og en velgører over for klostret St Benet's, Holme, der sandsynligvis stillede kongeskibet, og hvis abbed, Aelfweald, der havde udført kystvagttjeneste for kong Harold imod Vilhelm, også måtte søge tilflugt i Danmark. Kunne det ikke være selve det engelske kongeskib, der endte i sejlrenden ved Skuldelev?