Mange spørger: Hvad er og var topfarten på et stort langskib som Havhingsten og dermed Skuldelev 2?
Svaret er at det kan vi endnu ikke udtale os om, og at der kan gå lang tid inden der er overblik her. Det gælder ikke mindst denne topfart set i forhold til skibets evne til at kunne holde en god gennemsnitsfart. Det vil sige konstant fart over længere stræk og i forhold til vindstyrke og vindretning. Sådanne skibes evne til stor topfart er nemlig ikke altid forbundet med dets evne til en god og stabil gennemsnitsfart. Det er det sidste der i første omgang er det mest interessante da det har været afgørende for, at langskibe - altså krigsskibe som Skuldelev 2 og dermed Havhingsten - har været operativt anvendelige.
Med hensyn til denne stabile fartegenskab ser det med de foreløbige erfaringer ud til, at Havhingsten ved sejlads ved alle vinkler til vinden, det vil sige fra hård bidevind 60 grader for vinden til vinden ind ret agter fra, netop har det ekstra fartoverskud der skal til blot ½ til 1 knob (1 knob = 1,852 km/t) fart mere i timen giver til eksempel 5-10 sømil (9-19 km) udsejlet distance på 10 timer. En god og stabil fart er også en større sikkerhedsfaktor når store havstrækninger skal tilbagelægges. Turen til Dublin og de mange indsamlede data og observationer under vejs skal give et langt større overblik her.
Sejladsen ud gennem Roskilde Fjord søndag den 1. juli med vinden ind fra styrbord det vil sige vinden agten for tværs og for låringen afkræftede ikke det foreløbige indtryk af skibets evne til at holde en stabil hastighed i forhold til vindstyrke og til vindretning. Havhingsten travede af sted med de sædvanlige karakteristiske moderate bølgebevægelser omkring det langstrakte skrog. I modsætning til den markante bølgebevægelse efterfulgt af en bølgedal og igen efterfulgt af en markant hækbølge på de medfølgende moderne lystfartøjer. Skibets nedlastning og trim så ud til at være i orden.
Erik Andersen