Tidevandet følger månens rotation omkring jorden. Månens (og til dels solens) tyngdekraft og jordens centrifugalkraft trækker i vandet og giver højvande og lavvande ca. to gange i døgnet. Det er solens, månens og jordens indbyrdes placering, der afgør hvor højt vandet stiger og falder ved flod og ebbe og dermed påvirker styrken på strømmen.
I den østlige del af Danmark, hvor Havhingsten har sin hjemhavn, har vi stort set intet tidevand, fordi forbindelsen til oceanet er for snæver. Det gør det enklere at sejle i disse farvande, sammenlignet med de farvande vi har sejlet i med Havhingsten. Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og farvandene omkring Nordvestskotland. Da vi sidste år kom til Orkneyøerne, var det første råd vi fik: ”Det er vigtigere at tage hensyn til tidevandet end til vinden. Tidevandet skal du kende og bruge når du sejler”. På hele denne tur har vi forsøgt at arbejde med tidevandet, forlade havne så strømmen passede og komme i havn med tidevand og strøm. Enkelte gange har vi mærket, hvordan det går, hvis ikke vi arbejder med tidevandet og strømmen og derfor kæmper med at anløbe havne i modstrøm. Men når vi sejler for sejl er det umuligt at vide, hvornår vi præcist anløber en havn. Enkelte gange har vi ankret op tæt på vores mål, alene fordi vi måtte vente på at strømmen var neutral eller med os. Andre gange har vi rebet sejlet for at sagtne farten, for ikke at nå for tidligt til en bestemt passage, som ikke kunne passeres i andet end strømstille eller medstrøm. Vi har undgået Pentland Firth mellem Skotland og Orkney, fordi tidevandet giver strøm på op til 12 knob, og vi har sejlet ved Mull ved Vestskotland, hvor tidevandet, på grund af undergrundens beskaffenhed, gav strømhvirvler, der trak Havhingsten fra side til side mellem de kraftige hvirvler. På sejladsen fra Irland, rundt om Lands End, var vinden ikke over 12-13 m/s, men søen kom fra alle sider, fordi den var påvirket af vinden fra en side og tidevandet fra en anden. Det var derfor ubehageligt for skib og besætning at sejle i. Ved St. Albans Head i Sydengland sejlede vi tæt på land, fordi vi havde sol, frisk vind og strømmen med os. På kort tid rejste søen sig imidlertid, og skibet blev trukket sidelæns i søen og skar op mod vind og sø.
Tidevandet forårsager kraftige strømhvirvler ”whirlpools” og høje brækkende strømsøer ”overfalls”, som kan give søfarten ekstraordinære problemer, de er derfor afsat på søkortet. Strømmens styrke og retning kan vi aflæse i kort og tabeller. Landskabet ændrer sig ved flod og ebbe. Store landområder, der ser farbare ud ved højvande, kan efter 6 timer ændre sig fuldstændigt. Nye landskaber kommer frem, når vandet falder flere meter.
Menneskene bliver påvirket af tidevandet. Folk fra tidevandsområderne, som lever af og på havet, har et naturligt forhold til tidevandet. Vores irske besætningsmedlemmer mener, at tidevandet betyder det samme for dem, som årstiderne betyder for os.
Også bådene i området er præget af tidevandet. Hvis de ligger i områder, hvor landet falder tørt ved ebbe, er bunden på båden konstrueret så båden ikke vælter. Hvis båden har en høj køl har den ”støtteben” på siderne. Hvis båden ikke har nogen nævneværdig køl, vil den og bådens bundplanker synke ned i havbunden, indtil bådens bundplanker breder sig ud og bærer båden. Havbundens beskaffenhed har betydning for, om man kan lade bådene falde tørre; ofte er det grus og sand og bådene står i.
Vi har desværre ikke haft mulighed for at lade Havhingsten falde tør. Vi har prioriteret at gå i havn og formidle projektet, og vi har valgt at sejle, når det var muligt.
Spørgsmålet er, om Havhingsten kan stå tør på sin køl med sine 19 ton, inklusiv last og ballast, uden at det skader skibet? Kan skibet bare stå på sin køl og sin bund uden at vælte, så den ikke rejser sig igen når vandet kommer? Skal den bruge støtteben så den står oprejst? Kan årene bruges som støtteben?
Skuldelev 2 var bygget til disse farvande i år 1042. Omkring 25 år efter at skibet blev bygget, blev kølbordene repareret. De gamle kølbord blev halveret og et nyt kølbord blev klinket på og spigret på den gamle køl. Reparationen blev udført i Irland, England eller Wales. Alt det kan vi se på det originale skib, og årsagen til reparationen virker ret indlysende nu, hvor vi sejler rundt herovre i tidevandsområdet. Skuldelev 2 har sandsynligvis skiftevis flydt ved et anker og stået tør med kølen og kølbordet sunket ned i grus og sand, hvorved slitagen på Skuldelev 2's bund er fremkommet.
Vi må afsted igen og gennemføre nye forsøg…