Det Keltiske hav. Havhingsten sejler for en halv vind, på styrbords halse (vinden ind på tværs af skibet fra styrbord side) Vinden er hård 11-13 m/s, og søen er mellem 2½ - 3½ m høj. Vi sejler med to, senere tre reb (ud af i alt fem reb) i sejlet.
Langt over halvdelen af besætningen er søsyge, og en håndfuld heraf er inaktive. Havhingsten klarer sig godt på trods af, at dønninger og bølger ikke kommer helt fra samme side, så det er en mærkelig urolig sø at sejle i. Men vi tager meget røgvand ind over siden, specielt i forskibet, lige foran halsen (det forreste hjørne af sejlet) kommer vandet, ind og besætningen i forskibet har fået rigtig meget vand ned ad nakken. Der kommer også røgvand ind lige bag mastens vanter. Enkelte søer er kommet ind agten fra, op i navigationskisten og VHF radioen.
Når sejlet er nedrebet (formindsket), sætter vi rakkenedhalet hårdt og længere agterud end normalt for at aflaste råens træk midt på masten, der får den til at svaje i en bue fremad. Dette rakkenedhal sprang på et tidspunkt, hvor skibet satte sig hårdt i en sø. Vi vælger at sejle videre uden nedhal, fordi det ville være kritisk at tage sejlet ned på tværs af skibet for at montere nedhalet igen i dette vejr. Vi skal nok få sejlet ned, når det skal ned, ved hjælp af braserne og hævetovene.
Jeg sidder ude agter på den bagbords navigationskiste (modsat navigationsudstyret) og tænker på, om jeg skal foreslå styrmanden at tage et reb mere, men skibet klarer sig helt fantastisk, mens det slår og vrider sig i søen. Gennem de efterhånden mange sømil vi har sejlet, har vi vænnet os til, at Havhingsten er et meget fleksibelt skib. Når skibet sejler ud af en sø for lige efter at banke ned i den næste, så giver hele forskibet efter og bevæger sig 20-30 cm frem og tilbage. Når man sidder ved masten og ser fremad eller agterud, ser man Havhingsten bevæge sig opad og nedad og til begge sider. Selv med de forstærkninger vi gav skibet før turen til Irland, så er skibet stadig meget fleksibelt. De nye samlinger midtskibs på essingen, vi fik lavet i Dublin inden afgang (se podcasts fra den 28. april), ser også ud til at holde.
Skibet, som vi har rekonstrueret det, holder uden problemer til forhold som disse, men det bliver også meget slidt af sådan en tur, hvor alt vrider sig og giver efter. Ud fra beregninger af, hvornår Havhingstens forgænger, Skuldelev 2, blev bygget, og til skibet endte sine dage som en spærring på bunden af Roskilde fjord, har Skuldelev 2 været ca. 20 – 25 år gammel. Og så meget Havhingsten giver sig under denne sejlads, er det let at forstå, at disse skibe hurtigt blev slidt op.
Vinden er taget til, og søen er vokset. Vi er rigtigt godt tilfredse med, at vi besluttede os for at rekonstruere Havhingsten med en løs ekstra bordgang (det røde, øverste skvætbord) til havsejlads. (se kommentarer fra skrivebordet, 2007. Hlyða. Et aftageligt skvætbord af Erik Andersen). Flere gange har det reddet os fra at få en sø ind i skibet. Men senere på natten er skvætbordene ikke altid nok. Enkelte søer er væsentligt højere end gennemsnittet, og når sådan en mur af vand kommer ind på tværs af skibet, kommer der hundredvis af liter rent vand direkte ned på de besætningsmedlemmer, der sidder i luv side og holder skibet på ret køl. Hvorefter søen vipper skibet over mod bagbord, hvor der så kommer et læsfuld til ind, fra den modsatte side. Ud over røgvand og rent vand kommer der også mange liter vand ind gennem de klapper, der dækker for årehullerne, og de steder alt tovværket er ført gennem siderne på skroget. I de 21 timer det tog, fra vi forlod læ af Irland, til vi kom til Lands End og kunne sejle med søen ind bag fra, pumpede vi omkring 18.000 liter vand ud af Havhingsten, med 4-6 pumper i gang næsten hele tiden...
Rorvidjen er også på prøve nu. På styrbords halse bliver roret trukket væk fra skroget, så der er et konstant hårdt træk på birketræsvidjen. Men vidjen klarer sig rigtig godt, den er trukket lidt længere ud fra skibet, så den ikke sidder 3-4 cm, men nu 5-7 cm ude fra rorvorten. Det skal vi have strammet til og efterset, når vi kommer i havn igen. Vidjen ser stadig godt ud, den skal nok holde til de næste dages sejladser.