Logbog & Dagbøger

Vi mener, at Havhingstens sejl har været på omkring 112 m2. Sejlets
størrelse og form gør det muligt at sejle med vinden ind fra alle retninger
(på nær lige forfra naturligvis). For at skibet kan holde sig oprejst, skal
sejlet have en modvægt nede i skroget, derfor ligger vi ballast i.
Ballasten bevirker, at skibet får en dybgang, der giver skroget en
tilstrækkelig stabilitet og greb i vandet. Omvendt er det også vigtigt at
kunne ro Havhingsten, og jo lettere skibet er, jo lettere er det at ro. men
skibet må dog ikke være så let, at det mister grebet i vandet eller krænger
for meget, så sejlet må rebes for tidligt. Det er et sted derimellem vi
skal finde den optimale vægt.

Ud over at gøre skibet stabilt, tjener ballasten også til, at få balance
mellem skibets skrog og skibets sejl. Det er det vi kalder skibets trim. Vi
kan vi ikke ændre på Havhingstens skrogfacon eller på skibets sejlstørrelse
og form undervejs (det emne kan vi tage op senere, her på siden), primært
kan vi kun ændre på vægtfordelingen ombord.
Hvis vægten ligger for langt fremme i båden, vil skibet, under sejl, dreje
op i vinden. Hvis vægten ligger for langt agter i skibet, vil skibet dreje
væk fra vinden. Det er vigtigt at skibet er i trim, dvs. at det, med vinden
ind forfra, kan sejle lige ud, uden at vi behøver at justere kursen med
roret.
Hvis Havhingsten ikke er i trim, så vil vi ikke kunne manøvrere og sejle
optimalt, uanset hvor dygtig og veltrænet en besætning vi har. I værste
fald vil skibet ikke ”lystre roret” hvilket kan få meget alvorlige
konsekvenser.

Derfor er det vigtigt at holde styr på hvor meget vægt der er ombord på
Havhingsten - og hvordan det er placeret.
Vi har både stenballast og last, i form af proviant, bagage, vand, ankre og
andet udstyr, ombord på Havhingsten – udover den 60 mands store besætning,
som i trim-sammenhæng kan betragtes som levende ballast. Mandskabet er jo
flytbart, så de kan placeres der, hvor der er behov for det. Med vinden ind
fra siden eller forfra sidder mandskabet helt ude langs skibssiden i luv
side (den side hvorfra vinden kommer – læ side er den modsatte side) disse
kilo er langt mere effektive end død ballast, f.eks. sten som ligger fast
nederst i skibet. (1 kg. giver større modvægt til sejlet, når det er
placeret ude i siden af båden, end 1 kg. der ligger nede på kølen).
Mandskabet kan for eksempel også flytte sig agterud i skibet hvis man, i
stor sø, vil gøre forskibet lettere, for at få skibet til at bjerger sig
bedre.
Last og ballast placeres så centralt som muligt for at give skibet et godt
omdrejningspunkt og dermed øge dets manøvreegenskaber. Det giver også en
roligere gang i søen, at skibet er let i for-og agterskibet; tunge ender
giver tunge bevægelser.

Alt er vejet før det bliver lagt i båden. Mandskabet er vejet, med og uden
bagage, stenene er vejet, ankrene, vand, proviant, redningsflåder osv. osv.
Det betyder, at når vi får skibet i optimal balance, så har vi styr på hvor
meget vi vejer og hvor vægten ligger i skibet. Sidste år vejede vi:

Skib (skrog, rig, åre) 10,4 ton
Ballast 4,4 ton
Diverse udstyr 5,4 ton
Mandskab 4,8 ton
Samlet deplacement (vægt) 25,0 ton

Havhingstens trim handler altså, som antydet, ikke ”bare” om skibets
sikkerhed og sejlegenskaber, det handler også om turens hovedformål;
spørgsmålet om vi har rekonstrueret det originale skib, Skuldelev 2
rigtigt.
De foreløbige erfaringer har givet os positive tilbagemeldinger, skibet er
i trim.

Skibets sejlegenskaber kommer vi tilbage til senere, her på siden.