Logbog & Dagbøger

Stadig i Lowestoft. Skibet er rengjort, besætningskiftet overstået, men
ventetiden er ikke.
Vejrudsigten driller. Svag vind og højtryk, nordvestlig vind i to dage og
derefter østlig - ikke det bedste udgangspunkt for strækningen over
Nordsøen mod Limfjordens munding.
Så vi venter og venter - på seneste nyt fra skipper, på spisetid, på
arbejdsopgaver eller ideer, der kan aktivere os og afhjælpe kedsomheden. Det
er svært at skelne dagene fra hinanden og stå op til ingenting. Derhjemme
ville vi hilse en fridag velkommen, men her paralyseres vi og driver
rundt, overtrætte og dovne, fra kaffebar til kaffebar. Ventetiden er en hård
prøve for tålmodigheden, når man befinder sig i et så ekstremt og dramatisk
eventyr som Havhingstens sejlads.

Humoren om bord er ubeskrivelig, sort, indspist og et godt barometer for
graden af langturskuller.
I forskibet findes 'den hvide sten' - et trofæ der går på omgang og gives
for ekstrem galskab.
De glade modtagere har måttet fjerne hår fra brystet med gaffa-tape, klatre
op i masten for at pudse lanternen og sidde nøgen som galionsfigur på
forstaget for at gøre sig fortjent til den usædvanlige pris. I midtskibet
nynnes Joe Cockers 'You can leave your hat on' hver gang en gast blot
smider huen eller tænker på at tage uldstrikken af. Midtskibet har ligeledes
indført diktatordag - diktaturet går på omgang mellem gasterne, som udover
at få et fjollet navn, må diktere alt lige fra mayonnaisefri frokost til
morgenmad serveret på de bløde årer der udgør vores sengeleje. I
agterskibet har der på sejladsens første etape udspillet sig et
familiedrama a la Hortonsagaen med et farverigt persongalleri og ingen
undskyldning for at træde ud af rollen.

I går blev ventetiden og kedsomheden afbrudt af et besøg til Sutton Hoo -
Englands største samling af gravhøje fra bronzealder og jernalder. Mest
imponerende er fundet af en skibsgrav fra 600-tallet. Grundet sandlaget i
graven er alt træet forsvundet og kun aftrykket af det klinkbyggede langskib
og jernnaglerne er bevaret. Bedre bevaret er selve gravkammeret. Den døde,
som menes at være kong Raedwald af East Anglia, blev gravlagt i farverige
klæder og med guldbelagte drikkehorn, skulderplader, seletøj og våben.
Skibsgraven blev udgravet i 1939 og museet ved Sutton Hoo har forhåbninger
om i fremtiden at kunne rekonstruere langskibet ud fra tegninger af
aftrykket.

Spændingen bliver udløst ved aftensmaden. Her får vi besked, om vi sejler
eller bliver. Må vi vente endnu længere på den rigtige vind har vi et par
ideer på bedding - grillfest på teltpladsen, film-marathon i klubhuset og
foredrag om Oseberg og Ladbyskibet. Men allerhelst vil vi sejle mod
Danmark.