Vis

Hænderne er ømme og de første vabler begynder at vise sig. Vi har endnu
ikke roet særlig meget - en halvanden times tid i dag, men efter et års
pause fra Havhingstens tunge åre, skal hænderne arbejdes lidt til. Et par
vabler er dog intet at brokke sig over. Snart er de blevet til hård hud og
hærdede til endnu længere roturer.

I skrivende stund er roningen dog lige afsluttet og vi gør klar til at
sætte sejl igen. Vi gik fra Wicklow kl. 12.00, men har ikke gjort meget
fremskridt. Med en gennemsnitsfart på 3,5 knob samt kraftig strøm har
skibet været svært at styre og sejlet har hængt som en slap vaskeklud om
masten. Før aftensmaden var Portsmouth 88 timer væk, men nu øger vinden. Vi
slår ingen hastighedsrekorder, men håber at indhente nogle sømil i løbet af
natten.

Solen er også begyndt at kigge frem og de første modige agtergaster har
allerede smidt uldundertrøjen. I midtskibet er vi dog stadig iført huer og
regntøj. Agterskibet går under navnet 'soldækket', imens skyggen og
vindnedslaget fra det 112 m2 store sejl skaber en hel anden vejrsituation i
midt- og forskib.

Vi har efterladt tusinde af indtryk og følelser i Wicklow - den lille
kystby har med Havhingstens ankomst kunne skrue tiden 1000 år tilbage til
dengang flåder af vikingeskibe kunne spottes i det fjerne. Selvom
vikingernes færden i området dengang var fjendtligsindet, bydes vi i dag
velkommen og stoltheden over at få Havhingsten på besøg kan tydelig ses i
ansigtet på Borgmester, Harbour Master, sejlklubmedlemmer og byens børn.

Foran os ligger 4 dages sejlads og mange nattevagter. Uldtøjet er pakket
øverst i sejlersækken og hovedet omstillet fra landgang til søgang. Vi ser
frem til de næste dages kulde, manglende søvn, søsyge, roning og spændende
sejlads rundt om Lands End. Men vi har også respekt for området og vi ved
at det Keltiske Hav ikke er til at spøge med.